Blandt populærkulturens mest ikoniske filmkys finder man regnvejrsscenen fra Sam Raimis ‘Spider-Man’, hvor Peter Parker (Tobey Maguire) iført sin superheltedragt hænger på hovedet og får et kys sit af sit higschool-crush Mary Jane Watson (Kirsten Dunst).
Selve optagelserne til scenen var dog mest af alt specielle på den dårlige måde. Det fortæller scenens ene skuespiller, Kirsten Dunst, som gæst i talkshowet ‘The Jonathan Ross Show’ på ITV1, skriver Deadline.
»Jeg kan huske, at Sam Raimi gav mig en bog med berømte kys for at blive inspireret, men han ville også virkelig gerne gøre det til noget særligt, selvom det faktisk var lidt miserabelt at lave det«, siger Dunst.
»Regnen silede ned, iskoldt. Tobey kunne ikke trække vejret, så det var næsten, som om jeg genoplivede ham«.
Se Dunsts udtalelse i videoen herunder.