’Scoop’: Netflix-film om skandaleinterviewet med Prins Andrew forspilder en stor chance
2010. En ung kvinde forlader rigmanden Jeffrey Epsteins lejlighed. Fotografen Jae Donnelly fanger øjeblikket. Det er ikke første gang, han har set unge kvinder komme og gå fra adressen. Kort efter fanger han et billede af den britiske Prins Andrew i samtale med Epstein i Central Park.
Sådan starter ’Scoop’, før den skruer tiden frem til 2019. Her møder vi Netflix-filmens egentlige hovedrolle Sam McAlister (Billie Piper), der liner gæster op for det analytiske nyhedsprogram ’Newsnight’ på BBC.
Hun skiller sig tydeligt ud fra mængden på den renskurede redaktion. Mens alle følger ængsteligt med, mens ledelsen varsler fyringer og besparelser, møder hun for sent ind og marcherer hen til sit skrivebord i sine leopard booties. Hun har platinblond hår og her-kommer-jeg-attitude. En kollega mere end antyder, at hun hører mere til i sladderpressen end hos fine BBC.
Sam opdager Jaes ni år gamle billeder, der antyder en større historie om Prins Andrews relation til Jeffrey Epstein og hans sexforbrydelser, og hun får skabt kontakt til den royale families presseteam. Det er derfor hende, de tænker på, da de kan se, at Prins Andrew efter de endelige afsløringer af Epsteins forbrydelser har brug for at vise sig fra sin bedste side og afklare sit forhold til den dubiøse ven én gang for alle.
’Scoop’, der er baseret på en bog af selvsamme Sam McAlister, handler derfra mest af alt om Sams kamp for at sikre det famøse Prins Andrew-interview, der gik viralt i hele verden, og træde ud af underdog-rollen.
Filmen behandler klasseperspektivet på et juridisk og strukturelt plan. På den ene side gengiver den fortællingen om den royale elite, der kan undvige at stå til ansvar for de modbydeligste ting. På den anden side belyser filmen de udfordringer, en alenemor fra den lavere middelklasse kæmper med på en mediearbejdsplads.
Det er skuespillernes præstationer, der løfter affæren. Når Prins Andrew (Rufus Sewell) endelig sætter sig til rette over for tv-værten Emily Maitlis (Gillian Anderson), bliver man tryllebundet af deres intense og overbevisende optrædener. Billie Piper brillerer også som Sam McAlister – kæk og sårbar på samme tid.
»En times fjernsyn kan ændre alt«, lyder taglinen på Netflix-filmen. Det budskab gælder i den grad mere det virkelige BBC-interview med Prins Andrew end nærværende filmatisering, der ikke bidrager med noget nyt til sagen om Prins Andrews adfærd og relation til Jeffrey Epstein.
’Scoop’ placerer sig som et udmærket bidrag til rækken af film om hyldestværdig og banebrydende journalistik, fra ’Spotlight’ til ’She Said’, men forspilder til gengæld chancen for at sætte spot på mindre belyste aspekter af sagen om Dronning Elizabeths moralsk anfægtelige yndlingssøn.
I processen op til, at Sam sikrer sig interviewet med Prins Andrew, fortæller værten Emily om, hvordan hun ville ønske, at hun havde draget mere omsorg for Monica Lewinsky i et interview med Bill Clinton efter affæren. Men ’Scoop’s egen inddragelse af Virginia Giuffre, der i årevis forsøgte at bryde igennem med sine oplevelser med sexforbrydelser angiveligt begået af Jeffrey Epstein og Prins Andrew, virker halvhjertet.
I ’She Said’, der portrætterede arbejdet bag afsløringen af Harvey Weinsteins seksuelle overgreb, er det netop grebet, hvor ofrene endelig bliver taget alvorligt, der giver filmen slagkraft og emotionel forløsning.
Det virker også lidt uambitiøst at være så tro mod fortællingen, at det mest nyskabende er at udstille Prins Andrew i bar røv med en besættelse af tøjbamser.
Det virkelige, timelange interview, som filmen gengiver loyalt, ligger i øvrigt frit tilgængeligt på YouTube.
Kort sagt:
‘Scoop’ om skandaleinterviewet med Prins Andrew er underholdende og båret af stærke skuespilpræstationer. Alligevel føles det tomt at have brugt over 100 minutter på kun at være blevet klogere på, hvem journalisten bag det famøse interview var.