’When Evil Lurks’: Chokerende horrorfilm skal ses på tom mave – selv af hærdede gyserfanatikere
Nogle billeder er for saftige til at yde retfærdighed med blotte ord.
Og det syn, som møder de to argentinske brødre Jimi og Pedro, da de træder ind i soveværelset til deres nabokones faldefærdige rønne, kan knap nok beskrives.
En enorm mand dækket af bylder, kun iklædt et par overpissede tidy whities, og med betændte væsker piblende ud af samtlige porer af hans sygeligt gule hud gurgler og rasper om at blive slået ihjel.
Føj for satan, altså. Og så skal du bare vente, til de prøver at flytte det levende døde korpus med et tilsølet lagen som båre. Bare tanken giver en hærdet horrorfanatiker som jeg selv sved under håndfladerne og kvalmeopstød i munden.
De grusomme scenarier fortsætter ufortrødent som bloddryppende perler på en snor i den argentinske instruktør Demiàn Rugnas streamingaktuelle eksorcistfilm ’When Evil Lurks’.
En blodtørstig hund låser kæberne fast om en lille piges hoved. En mor snacker på sin søns åbne kranie, som var det en skål popcorn. En kvinde smækker en økse i bærret på sig selv.
Kunne en film lugte, ville dette diabolske mesterværk stinke langt væk af overmoden død.
Døden kommer fra en epidemi af dæmonisk råddenskab, som også manden på sengen, der har ligget i sit eget pis og lort i et år, er offer for.
Den landsdækkende besættelse må have stået på i noget tid. Der er børneviser om reglerne for at undgå den, og sundhedsministeriet udliciterer sanitetspersoner til at »skaffe sig af med« de besatte på korrekt vis.
Her er med andre ord ingen aldrende, katolske præster, som har mistet troen, eller småpiger, der svæver over sengen.
I stedet vækker menneskenes desperate rådvildhed uhyrlige minder om de værste COVID-tider. Den argentinske regering svigter de mest udsatte, brødrene Jimi og Pedro – eller Dum og Dummere – tager den ene idiotisk halvgennemtænkte beslutning efter den anden, alt imens gruen og problemerne hober sig op omkring dem.
Instruktøren har sagt i interviews, at han blev inspireret af noget så usexet som kræftfremkaldende pesticider, der dræber og invaliderer bønderne og deres småbørnsfamilier ude i markerne.
Det kreativt morbide voldsorgie er med andre ord ikke blot lavet for at chokere (om end det lykkes i rigt mål!), men er en kreativ allegori, der sætter sig på nethinden som et mareridt i realtid, hvor man aldrig kan føle sig sikker på den virkelighed, der præsenteres.
På den internationale scene har filmen høstet kritik for dens behandling af en karakter med svær autisme, men her er jeg villig til at lade tvivlen komme instruktøren til gode. For selv på glatis formår Rugna på hårdtslående vis at tegne et billede af et samfund, der konstant svigter på posten.
Disse svigt bliver lige så isnende uhyrlige som de mere åbenlyst modbydelige grand guignol-scenarier.
Hånd i hånd med denne grusomme destruktion af menneskets sind og krop følger det bureaukratiske helvede, der ligger til grund for filmens dæmoniske entitet.
Reglerne for dæmonen føles komplet arbitrære – man må eksempelvis ikke skyde en dæmonbesat – som var de opfundet af en skoleklasse på rollespilsudflugt.
Deres specificitet og alvor graver dog i vores dybtliggende frygt for at overtræde dydens smalle sti. Hvilket gør det så meget desto mere nervepirrende frustrerende at følge en hovedperson, der konstant går ned ad den gale vej.
Igennem denne deroute ud i barnezombier og smadrede ansigter indfrier Rugna løftet om en ’Evil Dead’-film, der udfolder sig i et større univers, hvor ondskaben er allestedsnærværende og uundgåelig. Og hvor mordscenarierne præsenteres med lige dele pervers morskab og gruopvækkende tragedie.
Samtidig er ’When Evil Lurks’ mere og bedre end en simpel pastiche. Det er et dødningevæsen, der indsmurt i pis, blod og lort varsler dommedag med et ramaskrig.
Og det er fandme ækelt.
Hvis ikke allerede Hollywoods gyserelite har givet den gale argentiner et kald, så er de endnu dummere, end jeg troede.
Kort sagt:
Rasende original og ulækker eksorcismefilm vender op og ned på konventionerne og sender kuldegysninger igennem kroppen med chokerende scenarier og bureaukratisk reglementshelvede. Se den på tom mave.