’Bridgerton’ sæson 3 del 2: Netflix-hittet er på vej i koma med u-cliffy cliffhangers
Nå, ingen af ’Bridgerton’s karakterer har åbenbart fulgt mit velmenende råd om at forlade ballet, inden musikken og succesen for alvor rinder ud. De er alle tilbage – alle undtagen Daphne og Simon, that is – i tredje sæsons anden del.
Men hvad er der så sket, siden vi efterlod Penelope bundløs og Collin med en næsten åben gylp som nyforlovede i en steamy karet?
Udover at Lady Danbury er begyndt at gå med fløjlsbetrukne pilgrimshatte, er der ikke sket synderligt meget. For ’Bridgerton’ er serien, der på alle måder trækker i langdrag og koger en lunken krydderiforladt kærlighedssuppe for så at anrette den i en lækker, men brugt serveringsskål.
Byens førende familie synes nu ellers, at der er rigeligt med spice, for oveni kommende bryllupper er der graviditeter, mulige trekanter og (ikke mindst) lowkey drama i den pastelfarvede horisont.
Efter lang tids besudling fra Lady Whistledown er jagten på den ’anonyme’ afsender af gossipteksterne for alvor sat ind, og særligt den ridderlige Collin har – grundet ærekærhed og en hang til det teatralske – i sinde at fange den velskrivende synder.
Little does he know, at han faktisk snart deler seng og efternavn med den eftersøgte ballademager. Ja, vidste du det ikke allerede, er Penelope den berygtede Lady Whistledown (sorry/not sorry for spoiling), og hun er ikke meget for at udlevere sit kunstneriske pseudonym, som kun den forlorne fransktalende skrædder og en sær piratlignende brevtrykker kender til.
Og nårh ja, så også lige hendes tidligere hjerteveninde og kommende svigerinde, Eloise.
Betuttet over at hendes flæseklædte storebror ikke ved besked om den kommende kone – og stærk fanebærer for mantraet om, at selv ikke en kreativ og skråskrivende sladderskribent kan stave til kærlighed uden ærlighed – stiller dette (til tider overgjorde) feministiske fyrtårn det klassiske ultimatum: Enten fortæller du sandheden, eller også gør jeg.
Det leder til en del frustrerende forviklingsscener og dialoger, hvor den kvindelige hovedperson er lige ved at bekende kulør, men i stedet sluger sine ord – og muligvis også det, der er værre.
For seriens it couple skal jo vanen tro have en masse sex. Eller, de skal da i al fald have det en enkelt gang, og foran et spejl hvisker de to elskende lidt om forventningens glæde og adspredte læber, inden 1800-tals-bukser og -korsetter tages ualmindeligt langsomt af.
Der knaldes med inderlig øjenkontakt, og selv i disse intime situationer fremmaler serien mænds kontroltagen og (seksuelle) storhedsvanvid – hvilket som bekendt er det, alle kvinder vil have. Udover et giftemål, altså. For som mama Featherington udtrykker det: »Ladys do not have dreams. They have husbonds«.
Med en velkendt sarkastisk dialog er også denne sæsondel travlt beskæftiget med ligestillingsproblematikker og ægteskabsinstitutionens sexistiske grundvilkår. Det er absolut prisværdigt og medfører komiske elementer, men der er ikke rigtigt nyskabelse eller udvikling.
Lige udover at man her får pludselig medfølelse for seriens all time mean girl Cressida (hende med alle de underlige frisurer).
Lovet væk til en bister olding, der befaler hende til at iklæde sig forskellige nuancer af tyndskid og holde sig væk fra May Fairs stramt koreograferede baller, forsøger hun at finde en vej ud i en mere farverig frihed. Da dronningen derfor udlodder en dusør på 5000 pund til den, der afslører – eller melder sig som – Lady Whistledown, træder hun til.
I dag ville den sum penge ikke række længere end til et par Flying Super Kids-billetter, men i ’Bridgeton’-land kan beløbet inkassere noget så sjældent som kvindelig myndighed. Herved starter en af seriens hidtil mest spændende kampe om minoriserede rettigheder, bylines og kunstneriske bedrifter – og en vaskeægte face/write-off mellem Penelope og flere af karakterne er i sigte.
Og gudskelov for det. Ellers ville denne farvemættede serie, der er lige loveligt rig på gentagelser og u-cliffy cliffhangers, været på vej i koma.
Kort sagt:
Den lækkert serverede ’Bridgerton’-suppe har snart nået sin udløbsdato. Medmindre Lady Whistledown (forhåbentligt) hælder benzin og konserveringsmiddel i den!