Der er endnu en kendissommer i gang i København.
Det er ikke mere end et par uger siden, ‘The Bear’s Jeremy Allen White og Matty Matheson havde en luksustur i København med alt hvad det indebar af Noma, lækkert bagværk og selfies med Helle Thorning Schmidt.
I sidste uge kunne Københavnliv fortælle, hvordan Frances McDormand og Joel Coen var hos skomageren i Istedgade, og nu har Reese Witherspoon kunne spottes i det københavnske bybillede på en lejecykel fra Hotel D’Angleterre.
Det fremgår af et opslag, stjernen har delt med fotos fra sin »summer so far«, der udover Danmark også har budt på en tur til Stockholm.
I København gik turen blandt andet forbi et popup-event Hija De Sanchez i Torvehallerne holdt med kokken Samah Dada samt klassiske sights som Rosenborg Slot og Christianborg.