Netflix lader ‘Bridgerton’-seerne vente på den sidste halvdel af seriens tredje sæson, hvor det skal afgøres om Penelope Featheringtons livslange forelskelse i Colin Bridgerton ender lykkeligt.
Ikke mindst fordi hun skjuler hemmeligheden om, at hun er sladderpusheren Lady Whistledown.
Netflix har offentliggjort traileren for sæsonens anden halvdel, hvor der er knald eller fald-stemning op til parrets forestående bryllup. For lillesøster og ex-veninde Eloise Bridgerton truer med at afsløre alteregoet, hvilket kan få forfærdelige konsekvenser.
Soundvenues anmelder Luna Ehlers gav første ombæring af sæsonen tre stjerner og kaldte det »dødforudsigelig balsam for romantikersjæle«.
‘Bridgerton’ sæson 3 del 2 får premiere på Netflix 13. juni.