Baz Luhrmann på vej med »den ultimative coming of age-historie« om Jeanne d’Arc

Baz Luhrmann på vej med  »den ultimative coming of age-historie« om Jeanne d’Arc
Renée Falconetti i Carl Th. Dreyer 'Jeanne d'Arcs lidelse og død' fra 1928. (Foto: Gaumont)

Den australske maksimalist Baz Luhrmann er ikke bleg for at kaste sig over nogle af kulturens absolut største og velkendte historier og skikkelser.

Instruktøren bag ‘Romeo+ Juliet’, ‘Moulin Rouge’ og senest ‘Elvis’ har nu fundet sit næste projekt.

Her vil han kaste sig over fortællingen om den 13-årige franske bondepige og martyr Jeanne d’Arc, der på guddommelig foranledning klædte sig som millitærmand og kom til at lede en hær i Hundredeårskrigen, hvorefter hun blev dømt for kætteri. Det melder Deadline.

Luhrmanns version kommer desuden til at hedde enten ‘Jehanne’ eller ‘Jehanne D’Arc’.

Carl Th. Dreyer skabte i 1928 stumfilmen ‘Jeanne d’Arcs lidelse og død’, mens Luc Besson instruerede sin version af myten med ‘Jeanne d’Arc’ i 1999.

Luhrmanns version bliver med garanti af den poppede slags. Det kan man se på castingopslaget, hvor der ledes efter unge kvindelige skuespillere, og historien beskrives som »den ultimative coming of age-historie for en teenagepige – der foregår under Hundreårskrigen«.

Der er således ikke nogle navne i spil endnu, men en Hollywood-stjerne der uden tvivl er interesseret, er Jenna Ortega. For nylig fortalte den 21-årige skuespiller i et interview med Letterboxd, at Dreyers ‘Jeanne d’Arc’ er en af hendes yndlingsfilm. Her kalde hun hovedrolleindehaveren Renée Falconettis gamle præstation »fuldstændig sindssyg. Jeg føler, at en af mine drømmekarakterer ville være Jeanne d’Arc«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af