Exceptionel ‘Industry’-finale føltes som et endegyldigt punktum. Så hvordan kommer serien videre?

(Artiklen indeholder spoilers for sæsonfinalen og hele tredje sæson af ‘Industry’). 

KOMMENTAR. Der var én ting, der gjorde mig lidt glad i sæsonfinalen af ‘Industry’. 

Det frydefulde chok jeg fik, da Rishis overklasseløg af en kulturpodcastende kone, Diana, blev sendt til de evige jagtmarker med hovedet i sin mands fødselsdagskage. 

Det er det menneske, jeg er, når jeg ser ‘Industry’. 

Selvom det var hamrende misogynt (og så brutal en scene, at den mødte stor modstand hos HBO ifølge skaberne), føltes det også som et plausibelt endeligt for en kvinde så privilegieblind, at hun tror, hun kan slippe afsted med simpelthen at skælde sin mands kriminelle lånehaj Vinay ud.

Husk på, at samme Diana – en hvid engelsk kvinde – i sidste sæson blev introduceret ved, at hun anbefalede Harper, en sort amerikaner hun havde talt med i cirka ti sekunder, at læse den profilerede racebestseller-forfatter Ta-Nehisi Coates’ ‘Between the World and Me’ (godt nok knaldede Harper som bekendt også hendes mand aftenen inden deres bryllup, men i ‘Industry’ er der ikke noget, der hedder nok straf). 

Det bliver derfor akut spændende, hvis vi i fjerde sæson skal møde Rishi igen som arbejdsløs solofar, potentielt under anklage for mord og med en gæld på en halv million pund. 

Alle i afsnittet ‘Infite Largesse’ tabte til penge, der var større end dem. Til gengæld var der heller ikke rigtigt nogen, som vandt. 

Havde vi regnet med andet efter tre sæsoner i ‘Industry’s hjerteløse univers? Hvor karaktererne på målstregen til sæsonfinalen sågar blev afsløret som ikke bare røvhuller og fuskere, men også medskyldige i mord? Næppe. 

Det siger derfor også alt om det dramatiske schwung, der har været på spil i tredje sæson, at man stadig var dybt følelsesmæssigt investeret i at se, hvor dårligt det alligevel nok ville ende. 

Hvordan Yas og Robs lille, og i ‘Industry’-sammenhæng romantiske, roadtrip-boble (inkl. Marilyn Monroe-agtigt selvmordsforsøg) ville briste, hvordan Harper ville orme sig ud på toppen som altid, og hvordan chefen Eric ville dolke sin confidant Bill Adler i ryggen for at nå helt til tops i hierarkiet, for så at blive fuldstændigt kastreret.  

Ikke en tråd blev tabt på vejen. Til gengæld gik ‘Industry’-skaberne også planken så dramatisk ud, at de snildt kunne have sat mesterligt punktum for hele serien. Og nu er alle boldene kastet op i luften på ny, så højt at de bliver overordentligt svære at gribe. 

Et smukt Judas-knald  

Det er en sjældent god brug af flashforward, da finaleafsnittet lægger ud med en fremtids-Robert med skægstubbe og en mere tilbagelænet frisure, der taler fra fremtiden med en næsten Don Draper-agtig selvsikkerhed. Det får ‘Infinite Largesse’ til at føles som sit eget uvirkelige vakuum. 

Det er som en scene fra en helt anden serie, da Yas og Robs besøg på Muck-godset peaker, og de leverer det eneste smukke og renhjertede samleje i ‘Industry’s historie. Der ironisk nok foregår på en bænk. 

Hun understreger desuden så eftertrykkeligt, at han skal komme i hende, at det næsten må blive brugt til noget senere. Hendes kropslige ja er selvfølgelig kun kortvarigt. Bagefter forlover hun sig med Kit Haringtons Henry Muck (selvfølgelig måtte han genopstå fra sit irriterende ayuasca-trip) – hendes eneste vej ud af et liv som syndebuk for hendes døde fars svindel og kvindemisbrug. 

Det gør derfor kun endnu mere ondt, da det kommende ulykkelige par annoncerer ægteskabsplanerne til en middag foran det britiske aristokrati, hvor en magtesløs Roberts lykke styrter i grus, og han klapper, mens vores hjerter knuses med ham. Da hun siger undskyld bagefter, svarer han blot »jeg forstår«.

Jeg tvivler på, at jeg nogensinde kommer til at græde til ‘Industry’, men det var godt nok tæt på, da vi ligefrem fik serveret en mindemontage over deres forhold.  

Efter at have været ulykkesfugl med en tiltagende mængde uheldige dødsfald i sin slipstrøm gør Yas ham i virkeligheden en tjeneste med sit lidt Judas-agtige knald, hvorefter han kan køre trist, men fri mod Silicon Valley-solnedgangen i sin lejebil. Han havde aldrig nogensinde en chance.   

Rob er dog kun én af de ‘Industry’-karakterer, der til sidst er på vej til USA. 

Da vi vinker farvel til Harper, er hun allerede træt af sin fremtid som leder af en muligvis dynamisk arbejdsplads med nogenlunde god stemning og fællesfrokost. Derfor er hun mentalt på vej tilbage til New York med plads på Forbes’ 30 under 30-liste. 

Selv Pierpoint bliver trumfet af en større kapitalistisk magt til sidst, hvor Eric efter at være blevet stukket en fyringscheck på 30 millioner siger farvel til et tavst tradinggulv. Aldrig har man haft så ondt af en mand med et baseballbat i hånden. 

Sætter ild til sig selv 

Det er ikke tilfældigt, at ‘Industry’s tredje sæsonfinale føles som slutningen på hele serien. Da sæsonen gik i luften, var den ikke blevet fornyet med fjerde sæson endnu. 

‘Industry’-skaberne Mikey Down og Konrad Kay har udtalt, at de hellere ville skrive en slutning, der fungerede som en komplet seriefinale, end at efterlade seerne med en cliffhanger, der måske aldrig ville blive samlet op igen. 

»Vi har brændt jorden ned til grunden. Det er tilfredsstillende endegyldigt«, fortalte de Indiewire.

Det kan man kun give dem ret i. Ikke kun i forhold til slutningen. Fra start til slut har sæson tre af ‘Industry’ disket op for så tætpakket et drama, at det var imponerende, at der overhovedet var mere benzin tilbage i tanken til sidst. 

Men kompromisløsheden, der har formet hele tredje sæson og taget ‘Industry’ fra god til exceptionel, gør mig også bekymret nu. 

Skal den serie, der endelig har opnået momentum og fandyrkelse i tredje sæson, til at starte helt forfra med et nyt karaktergalleri? Det kunne man godt frygte. 

Hvordan i alverden kommer vi tilbage efter en sæson, der snildt kunne have stået som en af de bedste serieslutninger længe? 

I den allersidste scene lover Robert sine potentielle psilocybin-investorer en »spektakulær rejse«. Indtil vi får at se, hvordan den udvikler sig i sæson 4, er det vores tur til at være nervevrag i bedste værste ‘Industry’-ånd. 

‘Industry’ kan ses på Max.