’Bad Sisters’ sæson 2: En helt igennem original og vellykket opfølger
Hvilket misogynt pikfjæs skal mon nu slås ihjel?
Ja, det var min første tanke, da jeg henrykt fandt ud af, at der ville komme en anden sæson af Apples vellykkede og skidesjove krimiserie ’Bad Sisters’.
Intet, viste sig (ved første øjekast) at være svaret.
For to år efter, at Grace (Anne-Marie Duff) med hjælp fra sine søstre har dræbt sin ægtemand, den sadistiske klamrian John Poul (Claes Bang), synes alt lyst og lækkert. Damerne stortrives, og den lettede enke gifter sig glædeligt med den sympatiske krøltop Ian (Owen McDonnell).
Lykken (og måske også karma?) er dog en vaskeægte bitch, for pludselig begynder både lig, dårlig samvittighed og sandheden at banke på, og hvad der skulle have været Graces bekymringsfri honeymoone phase, viser sig i stedet at blive hendes sidste dage.
På en ensom irsk landevej kører den nybagte brud i døden. Men er der ’blot’ tale om en tragisk ulykke eller om et (selv)mord?
Spørgsmålet driver Eva (Sharon Horgan), Ursula (Eva Birthistle), Bibi (Sarah Greene) og Becka (Eve Hewson), når de forsøger at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket med den femte søster – og når kvindesind, solidaritet og selvtægt udvises og udfoldes.
Alt dette skåret med en skarp dialog fuld af keltisk klingende bandeord i denne glimrende og helt originale toer, der modsat forrige sæson ikke er en adaption af den belgiske ’Clan’.
Meget er nu ellers som før. Stederne, øllet, Bibis sorte øjeklap og det umådeligt cool og medfortællende soundtrack – der denne gang byder på bangers som Nick Caves ’Stagger Lee’ og The Mamas & the Papas ’Dedicated to One I love’ – evner serien igen at forene det brutale og det morsomme med stor bravur.
Men nye tilføjelser beriger ligeledes ’Bad Sisters’ sæson 2.
Eksempelvis har Graces tidligere nabo og beundrer/begloer, Roger (Michael Smiley), fået selskab af sin virkelig anstrengende søster, Anjelica (en veloplagt og underholdende Fiona Shaw), der ved at skære ting i julienne – og ved at lave lidt lowkey blackmailing – bidrager med sitrende spænding.
Ligeledes er de insisterende forsikringsfolk (næsten) ude, og snageriet foretages i stedet af en umage efterforskningsduo bestående af den midaldrende og Guinnes-drikkende Loftus (Barry Ward) – der også var med i forrige sæson, men som nu glædeligt får mere skærmtid – og den unge idealist Houlihan (Thaddea Graham).
Sammen prøver de at komme til bunds i byens mord og dødsfald, hvilket ikke blot får dem til at undersøge sagen om den livløse ny-brud, men ligeledes vende blikket mod JP’s kiste.
Det presser selvsagt The Garveys, der skal forsøge at holde styr på forklaringer, løgne og egne selvudslettende dæmoner – og det/de er altså herre godt fjernsyn.
For uagtet at de tidligere præsenterede karakterer bidrager med både charme og vanvid, er søstrene fortsat seriens absolutte stjerner, og denne gang kommer vi lykkeligvis tættere ind på dem.
Mens de sørger over Grace og prøver at opklare hendes tragiske bortgang, får de i enestunder mulighed for at udfolde problemer omhandlende enten semi-alkoholisme, overgangsalder, (manglende) børn eller indre følelsesliv i ikke blot morsomme, men også ganske rørende sekvenser.
Bedst er det dog, når de alle er samlet. For kemien mellem søstrene er endnu engang vidunderlig, og det er på alle måder skønt at se forskellige former for kvindelige (anti)helte sidde og drikke sig stive i en sårbar rundkreds.
Med dem i front er ’Bad Sisters’ en på alle måder vellykket krimiserie – også selvom der er plotelementer, vi sagtens kan regne ud.
Men nu behøver dødsfaldet heller ikke nødvendigvis være sæsonens vigtigste gåde. Nej, skaberkræfterne er på mange måder mere optaget af undersøge, om en gerning gjort i kærlighedens navn nogensinde kan være forkert?
Ikke hvis den kan stoppe dumme møgsvin – og de har det satme med at dukke op over alt.
Kort sagt:
Anden sæson af irsk krimiserie er lige så fed, sjov og vanvittig som sin storesøster.