En chefredaktør kommer i problemer under københavnsk terrorangreb i traileren til ’Den ensomme dræber’

En chefredaktør kommer i problemer under københavnsk terrorangreb i traileren til ’Den ensomme dræber’
Danny Thykær i 'Den ensomme dræber'. (Foto: 46 Films)

I en ny, uafhængigt produceret dansk lowbudget-spillefilm kommer man helt tæt på en jødisk avis i København under terrorangrebet på den jødiske synagoge i København i 2015.

’Den ensomme dræber’ er baseret på en sand historie og følger Benjamin, der er chefredaktør på en københavnsk baseret jødisk avis, som langsomt er ved at gå nedenom og hjem. Mens Benjamin prøver at finde ud af, hvordan avisen kan holde sig oven vande, bliver byen pludselig ramt af terror, og det sætter et nyt perspektiv på ytringsfriheden.

I den nye trailer ser vi Benjamins opråb om, at avisen igen skal være »byens stemme«, og hvordan terrorangrebet på tragisk vis sætter hans arbejde i et nyt lys.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Danny Thykær har selv skrevet og instrueret filmen, og han spiller også hovedrollen som Benjamin. Derudover lyder castet på navne som Ditte Hansen, Peter Gantzler, Afshin Firouzi og Mathilde Norholt.

Thykær har mest gjort sig som skuespiller med biroller i blandt andet ’En frygtelig kvinde’, ’Den som dræber – Fanget af mørket’ og ’Kald mig far’. ’Den ensomme dræber’ er hans fjerde omgang i instruktørringen, som tidligere har affødt to kortfilm samt spillefilmen ’Backgammon’.

Den officielle premieredato for ’Den ensomme dræber’ er endnu ikke meldt ud.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af