Siden ’Emilia Pérez’ fik verdenspremiere på Cannes-festivalen i maj, har hypen været kolossal. Og filmen, der lige nu anses for at være en af de absolutte favoritter til næste års Oscar-statuetter, er da også mildest talt opsigtsvækkende.
Den handler således om en brutal mexicansk narkoboss, som skifter køn og starter et nyt liv – og om advokaten, der hjælper forvandlingen på vej.
Og så er det … en musical.
’Emilia Pérez’ får først dansk premiere næste år, men nu kan du se den allerede 10. december ved Soundvenue LIVE’s forpremiere i Empire Bio (køb billet HER).
Filmen er skabt af den anerkendte instruktør Jacques Audiard, der tidligere har stået bag hovedværker som ’Profeten’ og ’Smagen af rust og ben’ og nu endnu engang demonstrerer sin evne til at overraske og overbevise med udsøgt stilsans og fortællemæssig power.
Karla Sofiá Gascon er en af sæsonens helt store skuespilåbenbaringer i hovedrollen som narkobaronen Manitas, mens Zoe Saldaña er bedre end nogensinde som advokaten Rita Moro Castro.
Selena Gomez har sin mest interessante filmrolle siden ’Spring Breakers’ i rollen som gangsterbossens hustru Jessi, der tror, hendes husbond er død.
Køb billet HER – og tilmeld dig Facebook-eventet HER.
Soundvenue LIVE: ’Emilia Pérez’
Tirsdag den 10. december kl. 19.30
Empire Bio i København