Harrison Ford og Helen Mirren er i væbnet westernkrig i traileren til ny ‘1923’-sæson

Harrison Ford og Helen Mirren er i væbnet westernkrig i traileren til ny ‘1923’-sæson
Helen Mirren og Harrison Ford i anden sæson af '1923'. (Foto: PR)

Den amerikanske hitserie ‘Yellowstone’ er som bekendt nået sin afslutning. Hvis man fortsat hungrer efter mere westerndrama fra den produktive serieskaber Taylor Sheridan, der senest var aktuel med ‘Landman’, skal man dog ingenlunde tørste.

Snart kommer anden sæson af Sheridans ‘Yellowstone’-spinoff ‘1923’, der følger Dutton-familien længe før handlingen i den oprindelige serie. En ny trailer, der netop er landet (via The Hollywood Reporter), lover storladen og væbnet western-krig for alle pengene.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘1923’ har Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne som Jacob og Cara Dutton, der kæmper for deres ranch mod den fortstående Store Depression og ikke mindst andre familier, som tager alle tænkelige metoder i brug. Det gør det ikke nemmere, at en iskold vinter har ramt Montana.

På rollelisten får de aldrende Hollywood-stjerner selskab af Brandon Sklenar, Julia Schlaepfer, Jerome Flynn, Darren Mann, Brian Geraghty, Aminah Nieves, Michelle Randolph, Sebastian Roché, Timothy Dalton og Jennifer Carpenter.

Den nye sæson får premiere på SkyShowtime 10. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af