Meghan Markles Netflix-madprogram kritiseres: »Det er derfor, verden ikke kan lide dig«

Meghan Markles Netflix-madprogram kritiseres: »Det er derfor, verden ikke kan lide dig«
'With Love, Meghan'. (Foto: Netflix)

I 2020 afstod hertug og hertuginde af Sussex, Harry og Meghan Markle, deres royale apanage og titler som kongelige højheder, hvorefter de dog hurtigt indgik en lukrativ aftale med Netflix om at producere indhold.

Det seneste skud på stammen er madlavningsprogrammet ‘With Love, Meghan’, der får premiere i midten af januar i år. Traileren landede i går.

Det har dog allerede fået en hård medfart fra mediepersonligheden Meghan McCain, der er datter af politikeren John McCain. Det skriver The Wrap.

McCain kalder programmet »ude af tråd med tiden«. Hun har tidligere støttet Markle, men mener hun opfører sig tonedøvt i en tid, hvor USA er i stor krise.

I ‘With Love, Meghan’ tilbereder Markle måltider som jordbærdessert og grøntsagsstave med hummus i sit hjem med ingredienser fra haven. Hun serverer dem for venner som skuespiller og serieskaber Mindy Kaling og sin mand Harry.

»Gør noget for at hjælpe folk i stedet for dit ego«, skriver McCain også om traileren til Netflix-madprogrammet.

»Det er derfor, verden ikke kan lide dig – intet andet. Fuldkommen og totalt tonedøv overfor tingenes tilstand«, lyder det videre.

Greven og grevinden af Sussex har tidligere stået bag dokumentarserien ‘Harry & Meghan’. Den kaldte Soundvenues anmelder Lise Ulrich for »verdenshistoriens dyreste selfie«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af