’Englebørn’: Ondt twist og stærkt skuespil løfter hæderlig dansk horrorfilm

Den danske filmbranche har mange stolte traditioner, men horror lykkes sjældent herhjemme.

Benjamin Christensens hovedværk ’Häxan’ var svensk finansieret, og Carl Th. Dreyers ’Vampyr’ var en fransk-tysk-hybrid, men i dag betragtes de stadig som en vital del af den rød-hvide filmskat.

Siden er ’Nattevagten’ og ’Speak No Evil’ kommet til, hvilket har gjort Ole Bornedal og Christian Tafdrup til ansigterne på moderne dansk horror.

Derfor er det glædeligt, hver gang en dansk gysersatsning ser dagens lys – som instruktør Peder Pedersens nye indiefilm ’Englebørn’.

I filmen møder vi parret Freya (Agnes Born), som er en ung kunstner, og Mikkel (Micki Stoltt), der er i færd med at flytte ind i deres nye smækre Københavner-lejlighed. På overfladen ligner det vejen mod en eventyrslutning.

Men Freya viser sig at være i en skrøbelig psykisk tilstand efter sine forældres pludselige dødsfald, en mislykket graviditet og et selvmordsforsøg. For at gøre ondt værre spotter Freya kort efter indflytningen en meget grafisk sexbesked fra en anden kvinde på Mikkels telefon, hvorefter han må pakke sine ting.

Herefter kaster hun sig som en besat over sine malerier i håbet om at blive udstillet på et prestigefyldt galleri. Kort tid efter Mikkels fraflytning begynder Freya at høre barnegråd fra loftet hver nat.

Det viser sig, at bygningen i sin tid var hjemsted for seriemorderen Dagmar Overby (som vi lige har mødt gennem Trine Dyrholms præstation i den Oscar-nominerede ’Pigen med nålen’), hvilket enten peger på, at Freya hjemsøges af Overbys ofre, eller at hendes mentale helbred endnu engang er blevet forværret.

Instruktør Peder Pedersen, der er en garvet reklame- og musikvideoinstruktør, har sammen med den dygtige fotograf Marcel Zyskind og komponisterne Kenneth Bager og Tolga Böyük skabt en stemningsmættet gyserfilm, der overrasker med et glimrende og grusomt twist i sidste tredjedel, hvor filmens virkelige monster afdækkes.

Inden da følger Pedersen en klassisk haunted house-opskrift med creepy dukker, bevægelige genstande, pludselige brande, mørke skygger og en række tamme jumpscares, der aldrig er lige så vedkommende, hårrejsende eller overbevisende som de horrorpsykologiske aspekter.

Birollerne er også, i bedste fald, endimensionelle og klichédrevne, som Dictes elitære gallerist eller Freyas loyale ven Henrik (Kaspersilas Crystallando). Claes Bangs korte cameo som psykiater bringer ikke meget andet end stjernestøv til filmplakaten.

Foruden sidste tredjedel er ’Englebørn’s bedste kort Agnes Born og Micki Stoltt i hovedrollerne. Dygtige Stoltt spiller Mikkel som en glat charmør med et mistænkeligt tandpastasmil. Og norske Born gestalter flot og sårbart Freyas mange traumer i en intens og krævende præstation, der både supplerer filmen i de bedste øjeblikke og løfter den i de svage perioder.

---

Kort sagt:
Peder Pedersen har lavet en hæderlig dansk horrorfilm med et forskruet finaletwist og to fine hovedrollepræstationer, der ikke helt kan undgå en række af genrens uinspirerede klichéer.