Francis Ford Coppola »glæder« sig over sin ‘værste instruktør’-pris – se alle Razzie-vinderne

Francis Ford Coppola »glæder« sig over sin ‘værste instruktør’-pris – se alle Razzie-vinderne
Francis Ford Coppola ved Toronto International Film Festival 2024. (Foto: Sonia Recchia/Getty Images)

Årets Oscar-uddeling er lige om hjørnet, og som hvert år har det betydet, at de berygtede Razzie Awards er blevet uddelt et par dage forinden.

Hvor de fleste filmpriser går ud på at påpege det bedste, film har budt på det forgangne år, går Razzie Awards ud på at fremhæve det værste.

Årets vinder i ‘værste instruktør’-kategorien var instruktørlegenden Francis Ford Coppola, hvis storfilmssatsning ‘Megalopolis’ mildest talt delte vandene. ‘Godfather’-bagmanden. Samtidig var filmens indspilninger omdrejningspunkt for alvorlige anklager om krænkende adfærd fra instruktørens side.

Coppola tog imod sin Razzie-sejr med åbne arme. På Instagram skrev han om sejren:

»Jeg glæder mig over at kunne tage imod Razzie-prisen i så mange vigtige kategorier for ‘Megalopolis’, og for den særegne ære at blive nomineret for værste instruktør, værste manuskript og værste film i en tid, hvor så få har modet til at modstride de gældende tendenser i moderne filmproduktion«.

»I dette vrag af en verden i dag, hvor kunst får karakterer som om det var professionel wrestling, vælger jeg at lade være med at følge de feje regler fremlagt af en branche, der er så bange for at tage risici, at den ikke kan skabe film, der stadig er relevante og levende om 50 år, trods den enorme masse af disponibelt ungt talent«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Coppola var dog ikke uddelingens eneste vinder. Se den fulde vinderliste herunder.

Værste film:
‘Madame Web’

Værste instruktør:
Francis Ford Coppola (‘Megalopolis’)

Værste mandlige hovedrolle:
Jerry Seinfeld (‘Unfrosted’)

Værste kvindelige hovedrolle:
Dakota Johnson (‘Madame Web’)

Værste mandlige birolle:
John Voight (‘Megalopolis’)

Værste kvindelige birolle:
Amy Schummer (‘Unfrosted’)

Værste screen combo:
Joaquin Phoenix og Lady Gaga (‘Joker: Folie à Deux’)

Værste genindspilning, efterligning eller fortsættelse:
‘Joker: Folie à Deux’

Værste manuskript:
‘Madame Web’

Razzie Redeemer Award (prisen for tidligere Razzie-vindere, der i år har leveret en god præstation):
Pamela Anderson (‘The Last Showgirl’)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af