‘Stranger Things’-stjerne skal være med i ‘Spider-Man 4’

‘Stranger Things’-stjerne skal være med i ‘Spider-Man 4’
Sadie Sink i 'Stranger Things' sæson fire. (Foto: Netflix)

Til næste år kan vi igen se Tom Holland i rollen som Peter Parker, når der kommer en fjerde film i ‘Spider-Man’-serien.

Nu står ‘Stranger Things’-skuespilleren Sadie Sink til at slutte sig til projektet. Det skriver Deadline, selvom det ikke officielt er bekræftet af hverken Marvel eller Sony, der producerer filmen.

Den kommende film bliver instrueret af Destin Daniel Cretton, der tidligere har ført roret på ‘Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings’.

Sink er kendt for sin rolle som Max i ‘Stranger Things’, men det vides ikke, hvad hun skal spille i Spider-Man-universet. Der spekuleres dog i, om hun potentielt kunne dukke op som X-Men-karakteren Jean Grey.

Har man set ‘Spider-Man: No Way Home’, ved man, hvorfor der er god sandsynlighed for, at nye skuespillere vil få centrale roller i den kommende film, mens de tidligere vil træde mere i baggrunden. Den tredje film sluttede med en overordentlig cliffhanger, hvor Spider-Man aflagde et skæbnesvangert besøg hos Doctor Strange.

‘Spider-Man 4’ er sat til biografpremiere 26. juli 2026.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af