OBS: Da der endnu ikke er frigivet mange officielle billeder fra ‘No Way Home’ bringer vi, hvor der er ikke er alternativer, billeder fra tidligere film.
»Jeg har altid ønsket mig brødre«
Vi starter med det største af det største: Rygterne føg, mistænkeligt velkendte stuntmænd blev spottet på settet, benægtelser og lodrette løgne blev delt ud til medier og nysgerrige ekskærester. Men i sidste ende var det hele sandt:
Tobey Maguire og Andrew Garfield fra henholdsvis 00’erne og 10’ernes ’Spider-Man’-franchises trak i spandexen igen, og der blev både hujet og klappet euforisk i mangen en biografsal, da begge de herrer dukkede op på lærredet halvvejs igennem ’Spider-Man: No Way Home’.
Takket være Doctor Stranges fejlslagne besværgelse for at hjælpe Tom Hollands Peter med at skjule sin identitet igen (oven på den forrige film ’Far From Home’s afsløring af knægten for hele verden) blev der slået sprækker i multiverset. Og så myldrede helte og skurke fra paralleluniverser pludselig snotforvirrede rundt i New York.
Hvad der kunne være endt som ananas i egen selvfede, kommercielle juice, løftede sig i ’No Way Home’ til det bedste eksempel på fanservice done right i nogen superheltefilm til dato, takket være instruktør Jon Watts fokus på de tre x Peters gnistrende gode kemi, der etablerede et knuselskeligt Spider-brødre-trekløver, man dårligt kunne bære at sige farvel til.
Kække metajokes til tidligere ’Spider-Man’-film flød i en lind strøm, fra Spider-Tobeys peptalk til Spider-Andrew (»Sig det: Du er amazing!«) som stik til anmelderkritikken af de to ’Amazing Spider-Man’-film, og Spider-Tom og Spider-Andrews utilslørede afsky over, at Spider-Tobey skyder spindet direkte ud af huden (»Kommer det ud andre steder … ?« ville Spider-Andrew gerne vide).
Det var en forrygende hyldest til hele ’Spider-Man’-filmuniverset, og fansene, der har svunget sig med undervejs. Og spilleglæden mellem de tre skuespillere var så smittende, at Andrew Garfield simpelthen improviserede sin »I love you guys«-replik på stedet.
Vi kunne godt have undet Spider-Tom, at han havde fået lov til at beholde sin ‘storebrødre’ lidt længere!
Gensyn med Daredevil
Det har længe været uklart, om karaktererne fra Netflix’ Marvel-serier som ’Daredevil’, ’The Punisher’ og ’Agents of SHIELD’ ville blive indlemmet i Marvel Cinematic Universe – ikke mindst nu, hvor Disney sidder på alt Marvel-indhold – men inden for én uge af hinanden blev to seriefigurer inviteret ind i varmen:
I ’No Way Home’ hyrede Spider-Tom sig en advokat i skikkele af selveste Matt Murdoch/Daredevil (Charlie Cox), mens Daredevil-nemisissen Kingpin (Vincent D’Onofrio) dukkede op i Disney+-serien ’Hawkeye’.
Hvorvidt de to vender tilbage senere hen, er uvist. Men sikkert er det, at hvis din advokat ikke kan fange en flyvende mursten i luften, så bør du overveje at finde dig en ny.
Willem Dafoe slap vanviddet løs
En af de mest mindeværdige og oprigtigt uhyggelige skurke i Marvels filmunivers (her skabt af Sony) er Willem Dafoes Norman Osborn aka. The Green Goblin, der gjorde livet surt for Tobey Maguires Spider-Man i den første film fra 2002. Skuespillerveteranen er en sand maestro udi at skabe karismatiske karakterer, som man aldrig helt ved, hvor man har, og videnskabsmanden Osborn, der qua et fejlslagent eksperiment tilegner sig et grumt alterego, er ingen undtagelse.
Osborns kamp med sit eget splittede sind er lige så gyseligt veleksekveret i ’No Way Home’ som den var for 20 år siden, for med The Green Goblin er der altid noget på spil: Et perfidt, uforudsigeligt vanvid, der takket være Dafoes dæmoniske, alt andet end børnevenlige ansigtsmimik føles langt mere farligt end størstedelen af MCU’s bad guys.
I ’No Way Home’ oplever vi både manden Osborn, der har mistet hjem og søn (James Franco), og føler sig fortabt i en verden, han ikke kan genkende, såvel som monsteret, der vil brænde hele lortet ned. Og det er gåsehudsinducerende, scenestjælende godt spillet af brillante Dafoe, når den rendyrkede ondskab udfordrer ditto suveræne Tom Hollands klippefaste godhed.
Farvel til Tante May
Når man taler om den rendyrkede ondskab … Der gjorde oprigtigt nas, da Tante May omkom i murbrokkerne efter The Green Goblins forsøg på at ramme Tom Hollands Spider-Man. Den venlige nabolags-edderkop er tegneserietraditionelt en af de helte, der mister mest og oftest, men aldrig har hans smerte ramt så hjerteskærende rent som i Tom Hollands inkarnation, takket være skuespillerens uforlignelige likeability.
Når det gør ondt på Holland, gør det dæleme også ondt på en nede i salen, og i ’No Way Home’ leverede han sin indtil videre bedste og mest nuancerede præstation i karrieren. Læg dertil, at vidunderlige, Oscar-vindende Marisa Tomei har været et scoop som den yngre, sassy May, og man sidder tilbage med et af de mest smertelige – og voldelige – tab i Marvels superheltefilm.
»Jeg kan hjælpe dem«
Spider-Tom er karakteriseret ved sin Cal El-klippefaste tro på det bedste i alle væsner, og dermed også troen på, at alle fortjener en chance til (minus Thanos, men altså … ). Alligevel var det helt unikt i superheltefilm-sammenhæng, at ’No Way Home’ dedikerede hele sin mission til at hjælpe samtlige af de forrige ’Spider-Man’-franchises skurke tilbage til lyset, uagtet hvor mange hug, Spider-Tom fik af selvsamme undervejs.
Det gav navnlig Willem Dafoe (Green Goblin), Alfred Molina (Otto Octavius) og Jamie Foxx (Electro) mulighed for at nuancere skurkepræstationerne, men først og fremmest var det et vægtigt statement over de personlige værdier og det menneskesyn, der skiller Spider-Man ud fra superheltevrimlen i 2020’erne.
En hilsen til Miles Morales
Der var meta-lol i luften, da Jamie Foxx’s Electro udtrykte sin forbavselse over, at ’hans’ Spider-Man, Andrew Garfield, var hvid: »Du er fra Queens! Du hjælper fattige! Jeg gik altid ud fra, at du var sort!«, udbrød skurken. Og tilføjede så: »Der må være en sort Spider-Man derude … «.
Hint, hint Miles Morales fra ’Into the Spider-Verse’. Miles’ onkel dukkede faktisk op i ’Spider-Man: Homecoming’ (spillet af Donald Glover), så det er muligt, at den unge helt snart får sin debut i spillefilmsregi.
Spider-Andrew greb MJ
Alle, der har set Andrew Garfields ’The Amazing Spider-Man’-film vil vide, at hans udkårne Gwen Stacey (Garfields daværende kæreste Emma Stone) styrtede i døden. Spider-Andrew kunne akkurat ikke nå hende, og dødsscenen var – ved siden af ’No Way Home’s farvel til May – en af de mest ulykkelige i de tre ’Spider’-franchises.
I ’No Way Home’ var ulykken nær ved at gentage sig 1:1 med Zendays MJ, og der var således en rørende retfærdigheds-poesi over, at det var Spider-Andrew, der febrilsk kastede sig efter pigen. For at undgå, at ‘lillebror’ Spider-Tom skulle gennemleve samme tragedie.
»Er du okay?« spurgte MJ, da hendes redningsmand brød ud i lettelsens tårer, og Andrew Garfields tapre lille nik var nok til, at undertegnede selv måtte fiske en kleenex frem.
Det var et af filmens mest effektive følelsesmæssige øjeblikke, og Garfield har sågar udtalt, at det var scenen, der solgte ham på hele projektet.
»Jeg er blevet stukket ned før«
Da Spider-Tom vaklede i finalen og nær gik imod sine egne anti-drabsprincipper for at gøre en ende på The Green Goblin, var det ’storebror’ Spider-Tobey, der trådte til som fornuftens stemme. Blot for selv at blive dolket i ryggen af sin gamle ærkefjende.
Jeg overdriver ikke et sekund, når jeg siger, at der gik et forfærdet sus igennem i salen til den pressevisning, jeg var til forud for premieren. Og i et hårrejsende minut virkede det da også til, at ’No Way Home’ ville lade Senior Spider-Man ofre sig for at redde Junior Spider-Mans sjæl.
Og så igen: Selvfølgelig bringer man ikke Tobey Maguire tilbage blot for at traumatisere samtlige ’Spider-Man’-fans over 30 år ved at efterlade ham i en blodpøl. Manden selv fik lov til at prikke til vores frygt med bemærkningen om, at han skam er blevet stukket ned før. Pyh!
Spider-Tom alene i verden – så hvad nu?
Spider-Tom ofrede det hele for at sende sine brødre og de reformerede skurke hjem, og stod slutteligt mutters alene, da Doctor Strange gennemførte besværgelsen for få hele verden til at glemme ikke blot Spider-Mans identitet, men selve Peters eksistens.
Dermed skal Spider-Tom genopfinde sit liv fra bunden uden kæresten, vennerne, de resterende Avengers-kolleger og den økonomiske arv fra Iron Man-mentoren. Ikke mere fancy tech, ikke flere universitetsdrømme.
Det var et bittersødt, men velkomment modigt træk, der i stedet for at binde sløjfe på Holland-tiden efter tre film, pludselig åbnede døren på vid gab for en ny Spider-æra med en mere voksen, seriøs superhelt.
Edderkoppedrengen mistet sit netværk, hvorfor det pludselig ikke kan gå stærkt nok med at se, hvordan han nu skal klare sig. Well played, Sony og Marvel.
Ved verdenspremieren på ’No Way Home’ bekræftede Sony Pictures’ CEO Tom Rothman til Comic Book Now, at Tom Hollands Spider-Man vender tilbage, men at ingen konkrete ’Spider-Man’-film er på tegnebrættet nu.
Rothman forklarede endvidere, at Sony Pictures, som ejer rettighederne til ’Spider-Man’, og Marvel Studios har et »forrygende samarbejde«, som de håber på at fortsætte.
I henhold til den udlåningsaftale af karakterer, de to filmstudier har i øjeblikkeligt, skylder Sony ét udlån mere til Marvel. Det ville derfor være nærliggende for Holland at dukke op i den kommende ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ (premiere 6. maj), men det kan også snildt tænkes, at han gæster det kommende reboot af ’The Fantastic Four’, som ’No Way Home’-instruktøren Jon Watts står bag.
Eftersom ’No Way Home’ i skrivende stund er den ottende mest sete film i historien – og stadig trækker publikummer i biffen i hobetal verden over – kan vi uanset hvad roligt regne med at se Tom Holland i dragten igen.
Hvad betød de to rulletekstscener?
Venom chiller med ‘Ted Lasso’-stjerne
Det var ikke kun Spider-brødrene og deres respektive skurkefrænder, der blev sendt hjem igen i slutningen af ’No Way Home’. Tom Hardys Eddie Brock/Venom fik også en baglomme tilbage til sit eget univers, efter at han i slutningen af ’Venom: Let There Be Carnage’ pludselig blev transporteret til Spider-Toms New York (i det øjeblik, Doctor Stranges besværgelse løb løbsk andetsteds).
Mens der blev kæmpet vildt i storbyen, nøjedes Eddie og hans ‘alien-tvilling’ tilsyneladende med at chille på en strandbar, hvor bartenderen (Cristo »Football is life!« Fernández fra ’Ted Lasso’) bragte antihelten up to date med hele Thanos-balladen.
Da Eddie med et puf forsvandt igen, efterlod han en lille sort klat snask på bardisken, så måske en alternativ Venom ser dagens lys inden længe?
Indtil da dukker Hardys version af banditten op igen i superheltefilmen ’Morbius’ med Jared Leto i biografen 31. marts. Og det samme gør ’Spider-Man: Homecoming’s skurk, Michael Keaton, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Sony gearer op til reel superskurkefilm.
Doctor Strange og Wanda varmer op til ‘Madness’
Han lurepassede lige vel meget på sidelinjen da Wanda forheksede en hel by og dens sagesløse indbyggere i ’WandaVision’. Men i ’No Way Home’s sidste rulletekstsscene aflagde Doctor Strange endelig sin magikerkollega et visit for at få hjælp til at fikse multiverse-misren.
Scenen, som viste sig at være en hel trailer for ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, lagde i kakkelovnen til Stranges forestående kamp mod en fordærvet multiverse-version af ham selv. Og det er en storyline, der også blev udforsket i fjerde afsnit af Marvel-serien ’What If … ?’ på Disney+.
Herfra skal der lyde en klar anbefaling til at se de billedsmukke 36 minutters animationsfilm, der graver dybere ned i psyken på karakteren – naturligvis stemmelagt af Benedict Cumberbatch selv.
Hvorvidt Spider-Man også lægger vejen forbi ’Multiverse of Madness’ er som førnævnt endnu ikke bekræftet, men rygtebørsen vil det, at ikke blot Tom Holland, men søreme også Tobey Maguire dukker op. Mest syret er det dog, at insider-kilder mener at have spottet ingen ringere end Tom Cruise på settet som en multiverse-version af … Iron Man!
Vi vil se det på lærredet, før vi tror det – men efter ’No Way Home’ synes alt muligt.
’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ får biografpremiere 6. maj.