Det skal du se i biografen i maj – fra ventet krigsfilm til Wes Andersons rigmand og Tom Cruises klimaks

Få det hurtige overblik over de mest ventede film i månedens biografrepertoire.
Det skal du se i biografen i maj – fra ventet krigsfilm til Wes Andersons rigmand og Tom Cruises klimaks
Will Poulter i 'Warfare'. (Foto: A24)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Det sidste Paradis på Jord’

‘Det Sidste Paradis på Jord’ er et dansk-færøsk drama om identitet, afsavn og længsel instrueret af debutanten Sakaris Stórá.

Kári elsker det enkle liv i sin landsby på Fæørerne. Her sørger han og søsteren Silja over deres mors nylige død, hvor Kári finder trøst i sit arbejde på fiskefabrikken. Silja finder styrke ved at afslutte skolen, og faren til de to stikker til havs på en fiskerbåd.

Fiskebrikken er truet af nedlukning, den gamle verden forandrer sig, og vennerne finder veje væk fra øen, men Kári beslutter sig for at blive og møde livets realiteter direkte.

‘Det Sidste Paradis på jord’ har biografpremiere 1. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Warfare’

‘Warfare’ er ikke en helt almindelig krigsfilm.

Foruden at have den prominente instruktør Alex Garland (‘Ex Machina’, ‘Civil War’) og produktionsselskabet A24 i ryggen går filmen den ekstra mil og har en vaskeægte krigsveteran, Ray Mendoza, som medinstruktør.

‘Warfare’ er således instrueret og skrevet ud minutiøst ud fra Mendozas egne erindringer fra hans egen tid i det krigshærgede Irak. ‘Warfare’ skildrer en gruppe SEALS-soldaters mission, der intensiveres i takt med, at afstanden mellem den korrekte procedure og overlevelsens nødvendighed forsvinder.

‘Warfare’ har biografpremiere 1. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Wild Diamond’

19-årige Liane er besat af skønhed og ideen om at blive Frankrigs svar på Kim Kardashian.

Hendes besættelse falder ikke altid i god jord hos familien, der bekymrer sig for, om de sociale mediers likes forstærker eller formindsker følelsen af selvhad.

‘Wild Diamond’ – der som en sjælden debutantfilm var i hovedkonkurrence i Cannes – skildrer nuanceret familieforhold, ambitioner og den moderne berømmelseskultur, alt sammen med hovedrolleindehaver Malou Khebizis kraftpræstation com centrum.

‘Wild Diamond’ har biografpremiere 1. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Final Destination: Bloodlines’

Maj måned byder også på comeback til de dødsfremkaldende kædereaktioner fra ‘Final Destination’-franchisen med det femte skud på stammen med undertitlen ‘Bloodlines’.

Filmen tager publikum helt tilbage til starten på Dødens snoede forståelse af retfærdighed.

Stefanie bliver gentagne gange plaget af mareridt, der får hende til at opspore den ene person, der kan bryde dødens onde cirkel og dermed redde hendes familie fra den grusomme og uundgåelige skæbne.

‘Final Destination: Bloodlines’ har biografpremiere 15. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Story of Souleymane’

En socialrealistisk thriller om en madudbringer?

‘The Story of Souleymane’s præmis kan lyde usædvanlig, men er et stærkt portræt af franske integrationstilstande i en blanding mellem historisk neo-realisme a la ‘Cykeltyven’ og intense thrillere som ‘Uncut Gems’.

Vi følger Souleymane (Abou Sangarés) i dagene op til afgørelsen om, hvorvidt hans asylansøgning bliver godkendt eller ej. Han arbejder uden arbejdstilladelse og under både tidens og det kommende asylinterviews pres, mens angsten for at fejle kommer krybende.

Abou Sangarés debutrolle som titelkarakteren har kastet store roser af sig lige siden verdenspremieren ved sidste års Cannes-festival, hvor han vandt for bedste skuespiller i Un Certain Regard-sektionen, og instruktøren Boris Lojkine vandt juryprisen for bedste debutfilm.

‘The Story of Souleymane’ har biografpremiere 15. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Mission: Impossible – The Final Reckoning’

Der er lagt op til den helt store svanesang i Tom Cruises karrieredefinerende stunt- og spionfranchise med ‘Mission: Impossible – The Final Reckoning’.

Filmen følger op på ’Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One’, der fik ny titel, efter Paramount vurderede, at opdelte filmtitler har det svært box office-mæssigt.

Christopher McQuarrie instruerer ‘The Final Reckoning’, der bliver hans fjerde instruktør-credit i ‘Mission: Impossible’ franchisen,

‘Mission: Impossible – The Final Reckoning’ har biografpremiere 22. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Den stygge stedsøster’

Ved dette års Sundance-festival blev Emilie Kristine Blichfeldts norske debut ‘Den stygge stedsøster’ en af årgangens mest omtalte.

Filmen er en horror-genfortolkning af Askepot-historien set fra stedsøsterens synspunkt. Her kæmper Elvira (Lea Mathilde Skar-Myren) for at konkurrere med sin vidunderligt flotte stedsøster Agnes (Thea Sofie Loch Næss) i en verden, hvor skønhed er brutal forretning.

Blichfeldt balancer horror, komedie og samfundskritik i den lovende debutfilm.

‘Den stygge stedsøster’ har biografpremiere 28. maj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Phoenician Scheme’

Wes Anderson fortsætter tilsyneladende sin karakteristiske deadpan-humor, udsøgt sirlige tableauer og kryptiske fortællerstrukturer med filmen ‘The Phoenician Scheme’.

Rigmanden Zsa-zsa Korda (Benicio Del Toro) har overlevet seks flystyrt og udnævner sin eneste datter – en nonne – som sin enearving, mens han også søsætter sit livs vigtigste projekt, der medfører et hav af kaos og problemer.

På rollelisten finder man blandt andre Scarlett Johansson, Tom Hanks, Bill Murray, Benedict Cumberbatch, Michael Cera, Riz Ahmed og Charlotte Gainsbourg

‘The Phoenician Scheme’ har biografpremiere 29. maj

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af