‘Government Cheese’: David Oyelowo er vidunderligt øretæveindbydende i ny komedieserie med stort potentiale
I Matthæusevangeliet står der, at et sennepskorn af tro er nok til at flytte bjerge.
Det er en idé, som man har taget til sig i amerikansk kultur og historie, og som i den nye komedieserie ‘Government Cheese’ bliver ledestjernen for den fængselsindsatte amerikaner Hampton Chambers, der selv påstår, at han har langt mere end et sennepsfrø af tro.
I slut-60’ernes San Fernando Valley prøveløslades familiefaren efter tre år i brummen for svindel. Med sig i tasken har han en selvudnævnt millionidé til en selvslibende boremaskine, som han er overbevist om vil kickstarte hans nye tilværelse og få hans liv tilbage på rette spor.
Der skal dog mere til for at skabe god stemning i det familiehjem, Hampton vender tilbage til, hvor den dybtliggende følelse af svigt og mistillid stadig gennemsyrer luften. Den eneste, som returnerer bare lidt af Hamptons jubeloptimistiske energi, er den ældste søn Einstein (Evan Ellison), mens konen Astoria (Simone Missick) og deres yngste søn Harrison (Jahi Di’Allo Winston) er sværere at vinde over.
Hvad Hampton ikke fortæller sin familie er, at han i fængslet var involveret i en ulykke, der kunne forlænge hans dom, men som en anden fange tog straffen for, og derfor skylder han nu penge til en lokal kriminel familie. Penge, som er svære at skaffe hurtigt, når ens millionforretning stadig er spæd, og derfor varer det ikke længe, før Hampton fristes af sine gamle kriminelle vaner.
David Oyelowo gestalter med bravur den endeløst øretæveindbydende fantast, som jeg igen og igen tager mig selv i at blive charmeret af til trods for hans åbenlyst smudsige tilbøjeligheder. Man vil så gerne tro Hampton, når han understreger sine oprigtige intentioner, men det er svært, når hans egocentriske personlighed samtidig skinner så tydeligt igennem.
I Hamptons tid i spjældet blev han opfordret til at åbne sig op for Gud, som han dog selv foretrækker at kalde »Yahweh«, da det »føles mindre formelt«. Spiritualiteten bliver et gennemgående tema for Hampton i hans comeback hos samfundet og sin familie, og det udmønter sig i drømmelignende sekvenser, som løbende minder både Hampton og publikum om, hvilken vej hans moralske kompas peger mod.
Også Astoria, der arbejder som receptionist, men drømmer om at blive indretningsdesigner, har surrealistiske oplevelser, som ikke bare antyder, men slår fast med syvtommersøm i hovedet på hende, at hun har et større formål end den rolle, hun hidtil har taget i livet.
Selvom symbolikken til tider er underholdende, bliver den også for overforklarende og distraherende i længden. Til sidst vil man hellere bare se konsekvenserne af karakterernes valg udspille sig i selve historien.
Seriens egentlige guld ligger nemlig i skuespillet, komikken og det mellemmenneskelige drama, som især tager fart mod slutningen af sæsonen, hvor både Astoria og Hamptons anliggender begynder at spidse til. Her er de spirituelle momenter udlagt med mere mådehold, og i stedet bliver der plads til de vigtige handlingstråde, som begynder at kollidere.
Sæsonen rundes stærkt af, og man efterlades med en overbevisning om, at hvis Apple TV+ vælger at gå videre med serien, kan ‘Government Cheese’ kan gå hen og blive et fremragende karakterstudie om en mand i konflikt med sig selv og sine svindleriske tendenser.
Kort sagt:
David Oyelowo er fremragende i sin hovedrolle som prøveløsladt familiefar i Apples surrealistiske komedieserie, der har potentiale til at blive et stort karakterstudie.
Anmeldt på baggrund af hele serien.