Netflix-serien ‘Heartstopper’ afsluttes med en hel spillefilm

Netflix-serien ‘Heartstopper’ afsluttes med en hel spillefilm
'Heartstopper' sæson to. (Foto: Netflix)

Som størstedelen af pirrende ungdomsforelskelser må også Netflix-hittet ‘Heartstopper’ afsluttes.

Efter tre vellykkede sæsoner af den britiske queer-serie har Netflix netop annonceret, at afslutningen af serien kommer i form af en spillefilm baseret på Alice Osemans kommende sjette roman i ‘Heartstopper’-rækken. Det skriver Variety.

Hovedrolleindehaverne Kit Connor og Joe Locke genbesøger deres roller som Nick og Charlie, imens Oseman står for manuskriptet med Wash Westmoreland (‘Colette’) tilknyttet som instruktør.

Filmen fortsætte, lige hvor sæson 3 sluttede. Handlingen drejer sig derfor om Nick, der forbereder sig på at tage på universitet, og Charlie, der skal finde en ny skole, imens langdistance-forholdets vægt langsomt begynder at presse de to unge sjæle.

Optagelserne starter til sommer, så premieredatoen bliver formentligt først til næste år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af