Manusforfatteren bag den forrygende krimiserie ‘Mare of Easttown’, Brad Ingelsby, er tilbage med en ny thriller med en nervepirrende præmis, som netop har fået en trailer.
‘Echo Valley’ følger ifølge Deadline moren Kates (Julianne Moore) risikable forsøg på at hjælpe sin voksne datter Claire (Sydney Sweeney) med at dække over sidstnævntes drab på sin kæreste.
At dømme efter traileren bliver det en farlig affære, da både den lokale politibetjent og en selverklæret ven til Claire dukker op for at snuse til sagen. Samtidig bliver der sået tvivl om Claires motiver.
Moore og Sweeney får fint Hollywood-selskab af blandt andre Domhnall Gleeson, Kyle MacLachlan og Fiona Shaw i filmen, der er instrueret af Michael Pearce (‘Beast’, ‘Encounter’).
‘Echo Valley’ får premiere på Apple TV+ 13. juni.