Lena Dunham er tilbage med britiske romcom-fantasier og spytsex i traileren til ‘Too Much’

Lena Dunham er tilbage med britiske romcom-fantasier og spytsex i traileren til ‘Too Much’
'Too Much'. (Foto: Netflix)

Lena Dunham vender efter sit noget ujævne output post-‘Girls’ tilbage til seriemediet med den kommende romcom ‘Too Much’Netflix.

Hvor HBO-hittet handlede om at være i 20’erne i New York, følger vi nu den kriseramte 30’er-kvinde Jessica, som beslutter sig for at starte et nyt liv i London efter et grimt breakup (hendes eks har fundet sammen med Emily Ratajkowksi).

I traileren drager hun til Storbrittanien for at finde sin »engelske drøm«, men bliver både sat i bås som »en af de der ‘Love Actually’-piger« og spyttet i munden af den sarkastiske indiemusiker Felix, som dog alligevel lader til at være til falds for hendes amerikanske charme.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I hovedrollen som Jessica finder man ‘Hacks’-talentet Meg Stalter, der spiller over for Will Sharpe fra anden sæson af ‘The White Lotus’. Rollelisten byder også på navne som Andrew Scott, Naomi Watts samt gengangere fra ‘Girls’ i form af Andrew Rannells og Rita Wilson, mens Dunham også selv dukker op i en mindre rolle.

‘Too Much’ får premiere 10. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af