Netflix deler premieredato for ‘Stranger Things’-finale og tredje ‘Knives Out’-film

Netflix deler premieredato for ‘Stranger Things’-finale og tredje ‘Knives Out’-film
David Harbour og Millie Bobby Brown i femte 'Stranger Things'-sæson. (Foto: Netflix)

Natten til søndag dansk tid afholdt Netflix deres årlige livestreamede fanevent Netflix Tudum, hvor en række store annonceringer kom på bordet.

Størst af alle nyheder var nok premieredatoen for den længe ventede femte og sidste sæson af ‘Stranger Things’.

Netflix kunne i en storladen teaservideo afsløre, at finalesæsonen lander på streamingtjenesten i tre dele. Første del får premiere 26. november, anden del 25. december og tredje del nytårsaftensdag, 31. december.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I samme ombæring afslørede underholdningsgiganten premieredatoen for Rian Johnsons tredje ‘Knives Out’-film, ‘Wake Up Dead Man’ i en teaservideo med gotisk tema.

Det imødesete whodunnit-mysterie med Daniel Craigs efterforsker Benoit Blanc kommer ligeledes i slutningen af året, nærmere bestemt 12. december.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Slutteligt fik seerne nys om en kommende krimithriller med Ben Affleck og Matt Damon i hovedrollerne, instrueret af Joe Carnahan (‘Copshop’, ‘The Grey’).

‘The RIP’ hedder filmen, der handler om en gruppe Miami-betjente, som finder og beslaglægger en millionstor portion kontanter, hvilket straks leder til usikkerhed om, hvem de egentlig kan stole på.

Netflix gemmer ‘The RIP’ til næste år, 16. januar 2026.

Videomateriale fra filmen har ikke ramt internettet. Til gengæld kan man finde en kort video, hvor Damon og Affleck i politiuniformer møder … Cookie Monster.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af