’Smukkere’: Stjerneskud imponerer i saftig og overraskende nuanceret dansk ungdomsopfølger

Må man knalde sin lærer?

Spise rørte lørdagsæg, gå bevægende søndagsture og – trods aldersforskel og skævvredne magtpositioner – have lots of sex and babies med ham?

Det lyder rigtignok som et saftigt dilemma målrettet Danmarks mange radiomonopoler og A-hold, men er i denne ombæring afsættet for Mogens Hagedorns ’Smukkere’.

For i efterfølgeren til det lidt undervældende, remouladeklæge puttedrama ’Smuk’ angribes det moderne menneskes mange vanskeligheder og til- og fravalg, når vi følger den nu 18-årige Selmas (Karoline Hamm) fortsatte vej ind i voksenlivet og 2.G.

Begge dele går egentlig ok. Spiser hun ikke øko-bolo og drikker kølig Chablis med sin ressourcestærke familie, weekendchiller hun med dugfriske venner på den københavnske popklub Søpavillonen, hvor hun (naturligvis) modtager forlommer fra bouncerne og komplimenter fra ordrige technoherrer.

Men mandagen og de moralske tømmermænd rammer selv de mest begunstigede, og på første skoledag står hun pludselig i et dagen-efter-dagen-derpå-mareridt: Den besnærende Johan (Tue Lunding), som hun fredag nat udvekslede snav og telefonnumre med, skal undervise hende i musik. Pis.

Eller det er faktisk ikke mere pis eller mareridtsagtigt, end at gensynsglæden – og lærerfantasien – er stor og altoverskyggende, og med et ’Romeo og Julie i skolegården’-motiv udspiller sig en medrivende fortælling om forbudt kærlighed og overgangsperioder.

Rosenholm og hovedstaden by night forvandles nok engang til arena for flirt og svedfremkaldende usikkerheder, og med hjælp fra et medfortællende score og et dynamisk kamera indfanges den pulserende ungdom, som vi kender (og frygter) den.

Sig derfor goddag til klamme shots, klaustrofobiske stridigheder og obligatoriske Clint-typer, som tørhumper ting og damer på floor, og bered dig på klassiske coming of age-tematikker a la løsrivelse og det at finde sin egen stemme.

Sidstnævnte bliver lettere karikeret skildret gennem soft rock-entusiasme og et koncertplot, der ikke blot sætter ild til Selma og Johans allerede glohede relation, men tvinger den saxofonspillende hovedkarakter til at tro på egne solo- og blæseevner (wink, wink).

Ja, dirty talk og seksuelle undertoner fylder i ’Smukkere’s troværdige teenagedialog, og særligt er Flora Ofelia Hofmann Lindahls alfahun’ske (tenderende til mean girl’ske) Jasmin et maskingevær med kække bemærkninger og umotiverede gokkebevægelser.

Hun er også somewhat likeable, for uagtet at der males med den stereotypiske karakterpensel, er figurerne ikke blot båret frem af overbevisende skuespilpræstationer, men virkelig godt og charmerende selskab.

Det gælder i særdeleshed Karoline Hamm. Det scenestjælende stjerneskud imponerer som den sympatiske og mangefacetterete Selma, der trods privilegerede 12-tals-vilkår er yderst relaterbar. På virkelig, virkelig mange måder.

Min 2.G-røv havde da i al fald også sat sig oven på Tue Lundings førsteelskende Johan. Sød, karismatisk, vinylbegejstrede, floskeltalende drømmefyr med egen altan og kommunefarvet Nick Carter-hår. Mother may I?

Svaret er nej. Du skal venligst lige lade være med at knalde din lærer. Og øhh… han skal i øvrigt også lige lade rigtig meget være med at knalde dig.

Det ved dette afsøgende drama heldigvis godt, når det med en blanding af et velartikuleret post-MeToo-sprog og en sødmefuld naivitet debatterer grænser og ansvar på (nogenlunde) nuanceret vis.

Det påvises desuden, at den svære toer ikke altid er så svær, hvis der sker en udskiftning i instruktørstolen.

For hvor Tilde Harkamps forløber ville for meget, men evnede for lidt, er ’Smukkere’ en langt mere tydelig og gennemfortalt historie, der i Hagedorns kyndige hænder lykkes med at tage det unge menneske og alle dets problematikker dybt alvorligt.

Jo jo, der er da nogle forældrekonflikter, som lades i stikken, og onde utålmodige tunger ville muligvis anklage filmen for at være tre sekunder for lang. Men som gym-værket selv pointerer, kan meget (dog slet ikke alt!) tilgives, hvis både gode intentioner og smooth jazz spiller.

Der er derfor al grund til at tage i biffen og småforelske dig i alt fra liv til lærere og (gen)opdage, at den komplicerede ungdom – og den skæve rute mod tilværelsens mange sjæleudvidende søer – kan være smuk, smukkere, smukkest.

---

Kort sagt:
Det danske ungdomsdrama ’Smukkere’ stiller alle de rigtige (og svære) spørgsmål og kaster sig vellykket ud i nuancerede svar og komplekse portrætter. Well done.