Tom Cruise skældte Michael Cera ud på bizar vis, da de mødtes første gang

Tom Cruise skældte Michael Cera ud på bizar vis, da de mødtes første gang
Tom Cruise ved den traditionsrige nomineringsfrokost for Oscar-nominerede i februar. (Foto: JC Olivera/Getty Images)

Tom Cruise er gravalvorlig, når det gælder filmoptagelser. Det sås ikke mindst i et viralt klip fra2020, hvor han flippede fuldstændig ud på et medlem af et filmcrew, som ikke holdt sikkerhedsafstand.

En anden der har oplevet den både uforudsigelige og kontante stjernes luner på egen krop er Michael Cera, der mødte ham første gang under optagelserne til en sketch til MTV Movie Awards tilbage i 2010. Her optrådte Cruise som sin ‘Tropic Thunder’-karakter Les Grossman, der mødtes med forskellige stjerner (blandt andet Cera og Robert Pattinson) mens Cera formåede at gøre opmærksom på sig selv backstage på uheldig vis.

Som gæst i Louis Therouxs podcast fortalte Cera om sit bizarre første møde med den ældre stjerne, som han faktisk havde glemt, at han havde arbejdet sammen med. Dengang fik han dog hurtigt indtryk af, at Cruise opførte sig som »assisterende instruktør« og »styrer settet«.

»Den første situation jeg havde med ham, der ankom jeg, de optog, og jeg talte med manuskriptforfatteren. Vi mumlede bare, mens de filmede, men de kunne høre os. Det var måske 12 meter væk. Og Tom Cruise kigger på mig, jeg har aldrig mødt ham, og de er midt i et take, og han kigger, og han siger, ‘Er det Michael Cera, der taler under en fucking optagelse?’. Han lavede sjov, men det var også sådan, ‘Hold lige kæft’, du ved? Men så surrealistisk«,

Da Cera selv senere skulle foran kameraet, kørte Tom Cruise videre på ham.

»Så mødte jeg ham, og han er sådan, ‘At tale under en fucking optagelse’. Jeg vidste, han fjollede rundt, så jeg var sådan, ‘Hey mand, det var ikke mig, det var forfatteren’. Han var sådan, ‘Jeg laver sjov, jeg laver sjov’. Og så sagde jeg, ‘jeg laver også sjov’«, forklarede Cera videre.

Cera beskriver det dog som en »god oplevelse«.

Lige nu er Cera aktuel i Wes Andersons ‘The Phoenician Scheme’, mens han har både en komediehovedrolle og sin egen debut som instruktør i støbeskeen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af