Hugh Grant faldt i søvn lige bag dronning, og nu er fanden løs

Hugh Grant faldt i søvn lige bag dronning, og nu er fanden løs
Hugh Grant i 'Heretic'. (Foto: A24)

De dage, hvor Hugh Grant var forsidestof hos tabloidmedierne, er heldigvis forbi, og i disse år forbindes han mere med modige og selvironiske rollevalg i alt fra ‘Wonka’ og ‘Paddington’ til gyseren ‘Heretic’.

Men derfor kan man jo stadig godt komme til at træde ved siden af, hvis … man er rigtigt, rigtigt træt.

Den elskede britiske skuespiller var som mange andre celebs på plads under den store årlige tennisbegivenhed Wimbledon, og her blev han midt under BBC’s livetransmission spottet tage en lille morfar fra sin plads i The Royal Lounge lige bag ved Dronning Camille.

Det skete under kvartfinalen mellem Novak Djokovic og Flavio Cobolli, der ellers var ganske spændende, men hvem kender ikke følelsen af at døse hen efter at have siddet stille i lang tid, muligvis efter en drink eller to i den kongelige loge?

Ikke desto mindre bliver Hugh Grant hevet godt rundt i manegen efter sin skønhedssøvn ved siden af sin hustru, Anna Elisabet Eberstein. Reaktionerne går fra klassisk meme-dril til rendyrket forargelse over, at man tillader sig at sove under en begivenhed så dyr som Wimbledon.

Ro på.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af