Den »forstyrrede fætter« til ’28 Years Later’ er lige om hjørnet – traileren er landet

Den »forstyrrede fætter« til ’28 Years Later’ er lige om hjørnet – traileren er landet
'28 Years Later: The Bone Temple' (Foto: PR)

Vi kommer ikke til at vente nær så længe på den nye film i ’28’-franchisen, som vi gjorde efter ’28 Weeks Later’.

Holdet bag smeder nemlig, mens jernet fra den roste ’28 Years Later’ er glohedt, og har sørget for at skyde ’28 Years Later: The Bone Temple’ samtidig med sommerens store gyserhit. 

Nu er traileren netop blevet offentliggjort: 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Meget tyder på, at det bliver mindst lige så forstyrrende at se ’The Bone Temple’, hvor Ralph Fiennes lader til at få en endnu mere fremtrædende rolle end i ’28 Years Later’

Filmen samler op, hvor Danny Boyle og Alex Garlands film sluttede, og følger den unge Spike, fra han tilslutter sig den groteske Jimmy Savile-inspirerede kult iklædt farverige tracksuits og tunge smykker. I spidsen for gruppen står Sir Jimmy Crystal, som spilles af Jack O’Connell.  

Skuespilleren forklarer i et interview med Rolling Stone, hvad man kan forvente af fortsættelsen: »Filmen er den mærkelige, forstyrrede fætter til ’28 Years Later’, som du måske skammer dig lidt over, fordi de har underlige, tvivlsomme interesser. Jeg tror ikke, at de smittede udelukkende er antagonister i vores film. Den vil helt sikkert få dig til at overveje det«. 

Nia DaCosta (’Candyman’) har fået overrakt instruktørrollen fra Danny Boyle, som dog medvirker som producer. Alex Garland er endnu en gang manusforfatter. 

’28 Years Later: The Bone Temple’ får amerikansk premiere den 16. januar, men en dansk premieredato er endnu ikke offentliggjort.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af