Kirsten Dunst udelukker ikke ’Spider-Man’-genkomst: »Det ville være sejt, ikke?«

Kirsten Dunst udelukker ikke ’Spider-Man’-genkomst: »Det ville være sejt, ikke?«
Kirsten Dunst i den oprindelige 'Spider-Man'-trilogi. (Foto: PR)

Der er sket meget, siden Sam Raimis ’Spider-Man’-trilogi fik sin ende med ’Spider-Man 3’ i 2007. Franchisen er dog langt fra blevet mindre populær, og i de senere år er der blevet pumpet to nye serier af ’Spider-Man’-film ud.  

Men måske er det ikke helt utænkeligt, at der skulle komme en ny tilføjelse til det originale ’Spider-Man’-univers, som Raimi havde så stor succes med i 00’erne – og som faktisk havde en fjerde film på vej i 2011, inden den blev aflyst, fordi Sony ændrede kurs og rebootede franchisen med Andrew Garfield i hovedrollen. 

I et interview på YouTube-kanalen Supes blev Kirsten Dunst i hvert fald spurgt ind til, om hun kunne se en ’Spider-Man 4’ for sig, hvor hendes Mary Jane-karakter og Tobey Maguires Peter Parker er blevet forældre: 

»Det ville være sejt, ikke? Jeg ved ikke, om fansene er med på den. Jeg føler, det ville være en interessant film, ikke? Mig og Tobey der gør det igen«, svarede Dunst. 

Ved sin side havde hun Channing Tatum i anledning af deres kommende film ’Roofman’, som får dansk biografpremiere den 16. oktober. Tatum supplerede hendes svar: »Jeg synes det ville være interessant at se, for nu skal han ikke bare redde dig, nu er der endnu mere på spil«.

Rygterne om en ’Spider-Man 4’ med Raimi er taget til på det seneste, fordi ’The Batman’-medforfatter Mattson Tomlin for nyligt udtalte, at han »prøver« at få filmen til at blive til virkelighed og håber at komme i kontakt med Sam Raimi om det. Han skrev desuden på X, at han netop ønsker at lave en film med Spider-Man som far:

Se hele interviewet med Channing Tatum og Kirsten Dunst her: 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Derudover er der en fortsættelse af den nuværende ‘Spider-Man’-filmserie med Tom Holland på vej, der lige har været på pause på grund af en ulykke under optagelserne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af