Ventetiden på fortsættelsen af Matt Reeves ‘The Batman’, der fik premiere tilbage i 2022 med Robert Pattinson som mørkets ridder, lader vente på sig helt til 2027.
Men når den vender tilbage, bliver det nu højst sandsynligt med Scarlett Johansson ombord, der ifølge Deadline er i de sidste forhandlinger om en rolle i den kommende DC-film.
Det betyder altså, at skuespilleren går i seng med fjenden, da hun i årevis har været kendt for sit tætte forhold til Marvel med rollen som Black Widow.
Det vides ikke, hvilken rolle Johansson skal spille, ligesom handlingen i ‘The Batman II’ holdes godt skjult. Den går dog i optagelse i foråret og skal lande i biograferne 1. oktober 2027.
Zoë Kravitz vender eftersigende ikke tilbage til sin rolle som Catwoman.
