Sydney Sweeney laver OnlyFans, og Zendaya er på skideren i første trailer til nyt ‘Euphoria’

Sydney Sweeney laver OnlyFans, og Zendaya er på skideren i første trailer til nyt ‘Euphoria’
'Euphoria' sæson tre. (Foto: HBO Max)

Vi efterlod Zendayas Rue og high school-vennerne højdramatisk tilbage i marts 2022, hvor en udstillende meta-skolekomedie blev opført, fædre med ubehagelige affærer blev konfronteret, Rue undskyldte som del af sin ædruelighedsproces, og en potentiel kærlighed mellem en nørd og en pusher forblødte.

Efter årevis af forsinkelse kommer tredje sæson endelig her i 2026, og nu er den første fulde trailer landet, hvor der er gensyn med stjerner som Sydney Sweeney, Jacob Elordi og Hunter Schafer, der i mellemtiden er rykket videre i deres Hollywood-karrierer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi genforenes først og fremmest med Rue, der selvfølgelig stadig ikke har styr på tingene, selvom hun måske har fundet Gud. Han forlader hende dog hurtigt igen, da narkodronningen Laurie dukker op og minder hende om den stof-proppede kuffert, Rue stadig skylder hende for og sender hende fluks ud i en personlig deroute.

Tingene går ret meget, som man havde regnet med mellem forlovede Cassie og Nate. I hvert fald er han ikke vild med, at hun fordriver tiden med tilsyneladende at lave OnlyFans-videoer klædt ud som en “sexet” hund, eller som han formulerer det, at hans »kommende kone er spredt ud som en ørn på internettet«.

Jules ser ud til at være sugerbaby, mens Lexi selvfølgelig stadig har det fulde overblik over alles skæbner.

Ud over det oprindelige cast, der også tæller Alexa Demie og Maude Apatow, kan man også se frem til at se Rosalía i den nye ombæring af serien.

‘Euphoria’ sæson tre får premiere 13. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af