AI stjæler jobs fra shababs og smadrer Blokhavn i ny Gigis-film – se teaseren

AI stjæler jobs fra shababs og smadrer Blokhavn i ny Gigis-film – se teaseren
'Brohr'. (Foto: Gigis)

I både serier og spillefilm har satirikerne i Gigis spundet komik på livet som shabab i Blokhavn – et sjovt, animeret parallelsamfund til dagens Danmark, hvor der altid har været gods i stikpillerne til integrationspolitik og kulturforskelle.

Nu er der endnu et kapitel i historien på vej, når tredje ombæring ‘Brohr’ rammer biograflærrederne senere på året, som en opfølger til biografilmene ‘Blokhavn’ og senest ‘Shabholm’, hvor Bornholm blev omdannet til et muslimsk “paradis” af en oliesheik.

I ‘Brohr’ er det nymodens teknologi, der kommer til nabolaget og får konsekvenser for de fem shababs, der ellers er blevet voksne og spredt for alle vinde siden vi så dem sidst.

Ali lever i ro og mag med hustruen Yasmina i Valhalalparken, indtil alt bliver smadret af robotter, der stjæler deres jobs og går i gang med renovere hele området til rigmandsboliger.

Da de ovenikøbet bliver sendt til genhusning på Lolland-Falster, besutter Ali dog at samle sit gamle slæng for at redde deres boligblokken.

Man kan tage forsmag på Gigis retur til biograflærredet med en teaser, der byder på humoristiske varianter af ‘Toy Story’ og ‘Harry Potter’ under et biografbesøg, hvor der dog også lader til at ske noget andet, som får folk til at tabe kæben.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gigis startede som et satirekollektiv på fem mand, der fik succes med videoer på YouTube tilbage i 2016. I dag udgøres det af Adrian Hosseinpour og Malthe Emil Kibsgaard, der skriver, instruerer og lægger stemme til størstedelen af figurerne.

‘Brohr’ får premiere 24. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af