Ryan Gosling-interview kører helt af sporet, efter journalist strander i vejkanten

Ryan Gosling-interview kører helt af sporet, efter journalist strander i vejkanten
Ryan Gosling i 'Project Hail Mary'. (Foto: PR)

Ryan Goslings interview med journalisten Jake Hamilton, der står bag Youtube-kanalen Jake’s Takes, gik ikke just som planlagt.

Journalistens bus brød sammen på vejen til interviewet, og han kunne derfor ikke foretage samtalen ansigt til ansigt, men var tvunget til at gøre det over video fra vejkanten. Og det havde Gosling svært ved at abstrahere fra.

 »Er du i en vulkan?«, spørger han undrende, da han opdager, at journalisten befinder sig blandt en masse sten.

Hamilton forklarer omstændighederne og siger, at der nok går en times tid, før bussen kan køre videre. Herefter forsøger han ihærdigt at få gennemført interviewet, men Gosling er mere interesseret i journalistens velbefindende.

»Er der hjælp på vej?«, spørger han bekymret, og i stedet for at svare på Hamiltons spørgsmål afbryder han med bemærkninger som: »Vent lige, lad os lige få styr på det vigtigste først. Har du vand? Er du hydreret?«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Selvom Gosling udtrykker bekymring, er han dog først og fremmest meget begejstret over situationen:

»Du ligner Tom Cruise i ’Mission: Impossible’, den hvor han klatrer! Det her er fantastisk. Jeg bryder mig ikke om, at du er strandet, men kvaliteten på det her … Skal du teknisk set have en tilladelse til at filme derfra? Det er som om, du laver en western!«.

I ‘Project Hail Mary’ spiller Ryan Gosling fysiklæreren Ryland, der er på en rummission, hvor han skal opklare mysteriet om den mystiske substans, der får solen til at dø ud.

Filmen er instrueret af makkerparret Phil Lord og Chris Miller, der sammen har lavet ’Jump Street’-filmene, ’The Lego Movie’ og ’Cloudy with a Chance of Meat Balls’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af