Næste sæson af ‘Ringenes herre: Magtringene’ har premieredato på plads

Næste sæson af ‘Ringenes herre: Magtringene’ har premieredato på plads
’Ringenes herre: Magtringene’ sæson 2. (Foto: Prime Video)

En af de dyreste serier nogensinde vender tilbage til hjemmeskærmene senere i år. Prime Video har netop delt premieredatoen for sæson tre af deres store fantasy-satsning, ‘Ringenes herre: Magtringene’.

Premieren er ikke lige om hjørnet. Ifølge Deadline lander den nye sæson således først på Prime Video til efteråret, nærmere bestemt 11. november.

‘Ringenes herre: Magtringene’ foregår tusinder af år før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens ‘Hobbitten’ og ‘Ringenes herre’. Her vender ondskaben langsomt tilbage til Midgård, idet Sauron i hemmelighed arbejder på at få magt over verden gennem skabelsen af magtringene. Imens forsøger forskellige karakterer, herunder Galadriel og Elrond, at stoppe Mørkets Herre.

Tredje sæson hopper flere år frem i tiden fra sæson to og skildrer toppen af krigen mellem elverne og Sauron, der forsøger at smede Den Ene Ring.

‘Ringenes herre: Magtringene’ har hidtil været en sikker succes målt på seertal og abonnenter – med mere en 170 millioner seere på verdensplan.

Alligevel har den stort opsatte serie måske ikke været det allestedsnærværende kulturelle fænomen, man kunne have forventet på forhånd. For modtagelsen har været temmelig splittet.

Soundvenues anmelder Sara Prahl mente, at sæson to var »bedre, mørkere og mere beskidt end første sæson, men den kløjes stadig i højtidelighed og et uoriginalt manus«. Hun gav sæsonen tre stjerner.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af