Jared Leto anklages for seksuelle overgreb på fire mindreårige kvinder i ny dokumentar

Jared Leto anklages for seksuelle overgreb på fire mindreårige kvinder i ny dokumentar
Jared Leto. (Foto: Jason Merritt/Getty Images)

Sidste år bragte en artikel i mediet Air Mail en række kvinders anklager om, at skuespiller og musiker Jared Leto havde udsat dem for seksuelt upassende adfærd.

Nu fremsætter flere kvinder anklager om seksuelle overgreb begået af Leto mellem 2002-2016 i en ny dokumentar fra BBC med titlen ‘Jared Leto: Hollywood’s Dark Secret’. Det skriver BBC.

Der er i alt 10 kvinder, der udtaler sig i dokumentaren, hvoraf fire har oplevet seksuelle overgreb, mens de var mindreårige og Leto var i 30’erne.

En af kvinderne fortæller, at Leto udsatte hende for et seksuelt overgreb på et hotelværelse, da hun var 17 år gammel. En anden havde sex med ham, da hun var 17 år, hvilket er ulovligt i staten Californien. Det var skuespilleren dog var ligeglad med, fortæller hun.

Derudover har Leto eftersigende truet en af kvinderne med at voldtage hende, da hun var 19 år gammel, mens en anden som 16-årig blev groomet i en længere periode af Hollywood-stjernen.

Sidste år anklagede DJ’en Allie Teilz også Jared Leto for at have udsat hende for et overgreb, da hun var 17 år gammel.

Jared Leto har ikke reageret på nogle af anklagerne i sagen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af