Ugens logiske krumspring
Jeg føler mig utroligt splittet lige nu.
På den ene side ser jeg mig selv som Charlie i ’It’s Always Sunny in Philadelphia’, der står med sin smøg og sit omstændelige string board og sine sorte rande under øjnene og prøver at løse Pepe Silvia-mysteriet.
Og på den anden side kan jeg simpelthen ikke mønstre energi eller interesse nok til den slags entusiasme efter sjette afsnit i den aktuelle ’Klovn’-sæson.
Idéen med disse ugentlige highlight-artikler er jo typisk at fokusere på det positive, episodernes højdepunkter. Men ’Nissemor og hr. Pindsvin’ er … en udfordring.
Det her afsnit er en rodebutik af hidtil uhørt kaliber, og da der blev klippet til rulleteksterne, var mit dokument med noter foruroligende mangelfuldt, for ikke at sige stort set blankt. Ikke fordi der ikke skete noget – tværtimod. Der skete alt, alt formange ting, og Frank karter rundt fra den ene ligegyldige scene til den anden. Man når knapt nok at interessere sig for ét plot, inden han er videre til noget nyt, nyt, nyt.
Altså handler det om crossfit? Handler det om dating? Skilsmisse? Italienske remakes? Gordon Kennedys manglende evne til at håndtere håndvåben? Sara Blædel eller Eurojackpot eller pindsvin eller nisser med lanterner eller Casper, der bliver lam i benene?
What in the flying Pepe Silvia is happening?
Jeg knuselskede med andre ord ikke ’Nissemor og hr. Pindsvin’, men hvis jeg skal prøve at indsnævre min kritik til et enkelt punkt, så er det den helt utroligt opstillede og utroværdige ’Louisiana’-finte. Det kræver en form for logisk akrobatik, jeg ikke er i stand til at eksekvere, at kunne forstå, hvorfor det skulle være en god idé at tage på en rehearsal-date inden den rigtige date. Så utroligt mange spørgsmål melder sig:
Hvorfor kan man ikke tage alene på museet og læse etiketterne på busterne? Hvis man imod al forventelig logik så tager en anden person med på øve-daten, hvorfor skal de to dates så ligge i forlængelse af hinanden? Hvorfor kan man ikke lave sin research om udstillingen hjemme på sofaen ved brug af al den smarte EDB-teknologi, man nu engang har til rådighed?
Og hvorfor er museumskustoden så emsig efter at få ret i diskussionen med Frank om, hvorvidt det var eller ikke var ham, der spurgte, hvornår statuen blev opstillet? Det er den mærkeligste lillebitte bakke at dø på.
Okay. Jeg er færdig nu. Videre til noget positivt.
Ugens helt i skysovs
Hvor er jeg bare umådeligt glad for, at Iben Hjejle er tilbage i ’Klovn’.
Jeg tror, jeg har nævnt det i samtlige afsnit, hun optræder i, men det er meget muligt, at det rent fysisk ikke kan lade sig gøre at sige det nok gange. ’Nissemor og hr. Pindsvin’ er helt klart oppe og kæmpe om pladsen som seriens mest ligegyldige episode, men heldigvis dukker Iben da op i et par scener som episodens nok eneste lyspunkt (med en potentiel honorable mention i form af Villum, der kryber til korset og informerer Frank om, at remake-gevinsten er på sølle 13.000 kroner).
Jeg åndede lettet op, da Frank åbnede døren og afslørede den pelsklædte, læder-beret-bærende frelser, der leverer guldkorn som »Nå, tillykke, Mia« ved afsløringen af Mias 71 millioner nyvundne kroner og »Kan jeg ikke lige bede dig om at lukke den badekåbe, det er simpelthen for sølle det der«. Hendes strålende Iben-energi er som et glas koldt vand efter en årelang ørkenvandring.
Det kan godt være, jeg smører lidt tykt på her, men det er altså også særligt tragisk, at den her intetsigende episode kommer lige i kølvandet på min afsluttende bemærkning i sidste uges artikel. »Jeg er ved godt mod«, skrev jeg som en anden naiv Ikaros.
Ugens citat
Vi kan jo ikke blive ved med at give ugens citat til Iben Hjejle, så lad os for variationens skyld pege rampelyset mod Frank. For der kom da i det mindste én god ting ud af hele Glyptotek/Louisiana-gaten, og det var følgende meme-kandidat: Frank, der klapper i hænderne i et rum fyldt med uvurderlig kunst og siger »Ååh, vi skal også lige være lidt effektive«.
Det går meget hånd i hånd med Franks og Caspers tour d’Eglise tidligere i sæsonen, hvor deres kirke-sightseeing virkede mere performativ end nydelsesbaseret.
For i virkeligheden lægger han jo bare stemme til de tanker, mange af os har, når vi er ude og lave en aktivitet, der næsten udelukkende baserer sig på at supplere lidt op på kulturkapitalen.
Ugen bundlinje
Der var altså ikke meget at råbe hurra for i ugens afsnit, må jeg blankt og sørgmodigt erkende. Iben Hjejle (og Villum) var et lyspunkt, men ellers var det ét stort, rodet, mærkeligt, ulogisk handlingsforløb, der stak i et hav af forskellige retninger og havde ulykkeligt få reelt sjove øjeblikke.
Men … vi bevarer modet. Næste uge bliver bedre! Ikaros go home.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.