Harvey Weinsteins får 15 år i fængsel for at have begået seksuelt overgreb på sin forhenværende assistent Miriam Haley.
Det skriver blandt andet Deadline.
Den tidligere Hollywood-producer blev allerede fundet skyldig i sagen af en jury sidste år, men nu er straffen blevet afgjort.
Haley fortalte i retten, at Weinstein misbrugte hende i hendes lejlighed tilbage i 2006. Hun mødte ham i forbindelse med et job som producerassistent på tv-programmet ‘Project Runway’, som blev produceret af hans selskab.
Weinstein har siddet i fængsel på Riker’s Island i New York i årevis og er tidligere blevet dømt til fængsel i denne tilbage i 2020, men sagen blev underkendt, og nu er den altså afgjort igen.
Efter Harvey Weinstein i 2017 blev omdrejningspunktet for MeToo-sagen, er han blevet anklaget og kendt skyldig i flere sager om seksuelt overgreb i forskellige sager.
Den pågældende sag foregår i New Yorks retssystem, men Weinstein er også fundet skyldig i et andet seksuelt overgreb i Californien, som ikke er afgjort endnu.
I retten nægtede Harvey Weinstein sig skyldig, men undskyldte til »alle, jeg muligvis har såret med mine handlinger«. Weinstein kan stadig forsøge at appellere dommen.
