’Unabomber’: Janus Metz’ Netflix-film har en vedkommende ny vinkel på amerikansk terrorist
FILM. En 16-årig dreng bliver lukket ind på Harvard på grund af sine utrolige matematiske evner. Fagligt falder han utroligt godt til, men venskaberne er sværere at få hul på.
Det nærmeste, han kommer, er et professorpar, der synes, han ville være perfekt til deres psykologiske studie af exceptionelle unge mænd.
Han siger ja til eksperimentet efter at have fortalt dem om sine inderste, ideologiske overbevisninger. Med store øjne forklarer han, at enhver må have friheden til at træffe egne valg i sit liv, og at den moderne verden er et fængsel, hvor folk er teknologisk avancerede, men ulykkelige.
Forståeligt nok vil han gerne hjælpe videnskaben med at fremme forståelsen af mennesker. Men sådan skal det ikke gå.
Eksperimentet viser sig at være psykologisk tortur foranlediget af et Sovjet-skræmt CIA til at undersøge, om man kan knække alle mennesker. De få mennesker, den unge mand stolede på, viser sig at være manipulatorer, der har brugt hans inderste usikkerheder imod ham i tvivlsom militærvidenskabs navn.
Det er det ene spor i danske Janus Metz’ Netflix-film om Unabomberen Ted Kazcinsky, der førte en brevbombe-kampagne, som gennem to årtier fra 70’erne og til op 90’erne slog tre mennesker ihjel og sårede 29.
Men før han nåede så langt, var han et vidunderbarn, der blev mishandlet, og det er den vinkel, der adskiller ‘Unabomber’ fra tidligere film og serier om manden, som var USA’s mest eftersøgte, indtil han blev fanget i 1998.
Sekvenserne fra ungdommen skildrer den intense psykiske smerte, han blev påført af den ondsindede og egoistiske professor Murray, spillet med skræmmende indifferens af Russell Crowe over for den underkuede Jacob Tremblay, der får lov at vise et bredt følelsesspektrum af skuespiltalentet frem.
Den unge Ted vækker til dels sympati, for verden er ikke sød ved ham, og et stykke af vejen giver hans filosofiske overvejelser mening. De er nok ikke så langt fra, hvad andre fremmedgjorte unge mænd kunne tænke. Måske er det også derfor, at ideerne i hans manifest lever videre i ret forskelligartede ekstremistiske terrorbevægelser i dag.
Hvem har ikke mærket ufriheden i alle de dele af samfundet, der blev etableret af andre end os selv? Det retfærdiggør selvfølgelig aldrig at bombe og slå andre mennesker ihjel, og motivationen om at gøre verden til et bedre sted ved at bremse teknologiudviklingen klinger også mere hult, når manden nu var blevet svigtet så voldsomt af den videnskabelige verden, hvortil de fleste af hans bomber da også blev sendt.
Det rimer rigtigt meget på personlig hævn fra en mand, der boede totalt isoleret i en hytte i skoven, da han begyndte sin terror.
Den senere del af Kazcinskys liv bliver afbildet med en vis afstand via FBI-efterforskerne, der leder bureauets dyreste efterforskning nogensinde og offentliggør det manifest, som stadig har så skæbnesvanger indflydelse i dag.
FBI-sporet føres an af Shailene Woodley som agenten, der insisterer på, at den nedladende og grammatisk korrekte tekst afslører sin afsender – og viser en mand, der absolut ikke er blevet mere lykkelig af at forsage teknologien og resten af menneskeheden i samme bevægelse.
Filmen afsluttes med et mærkværdigt interviewklip med Kazcinsky, der fortæller om, hvordan han ønsker at blive husket som en revolutionær. En af fortællingens store styrker er ellers, at den netop ikke fortæller den historie, manden selv foretrækker.
Han insisterede på ikke at være sindssyg i retten og tog dermed den fulde straf for sine gerninger, og selv nedtonede han traumerne fra eksperimentet.
Men ved at holde de to dele af mandens liv op mod hinanden og i lange stræk undgå de mere eksplosive handlinger fra terrorkampagnen, fortæller Netflix-filmen en anden historie.
Måske er hans 35.000 ord lange manifest mest af alt selvhævdende retfærdiggørelser fra en syg, isoleret og mishandlet mand skrevet i en skovhytte snarere end det indsigtsfulde moralfilosofiske værk, han håbede på.
Kort sagt:
Janus Metz’ Netflix-film ‘Unabomber’ leverer stærke skuespilpræstationer og en vedkommende ny vinkel på den ellers velkendte historie om brevbombe-morderen Ted Kazcinsky.