MORMORDER. Når man siger ’Friday the 13th’, tænker de fleste nok på Jason Voorhees. Altså ham med hockeymasken og machetekniven, der myrder sommercampende teenagere i lange baner.
Enhver gyserfan med respekt for sig selv ved dog, at det ikke var Jason, der svingede kniven i den første film. Det var derimod hans mor, Pamela Voorhees.
Trods ultrakort skærmtid ætser karakteren, spillet af Betsy Palmer, sig fast i ens bevidsthed med sine rablende vanvittige fabuleringer om inkompetent børnepasning og promiskuøse lejrledere.
I de efterfølgende film overtog sønnike spotlyset, og Mrs. Voorhees’ rolle blev begrænset til korte optrædener i drømmesekvenser.
Men med den nye prequelserie fra A24, ’Crystal Lake’, vender Pamela Voorhees dog for alvor tilbage. Her følger vi den sørgende mor, denne gang spillet af Linda Cardellini, blot et år efter sønnen er gået bort – hvilket altså er lidt over tyve år før begivenhederne i den første film.
Det er på høje tid, at mor Voorhees får lov til at folde sig ud, for karakteren er til stadighed et vaskeægte gyserikon – også selvom Betsy Palmer selv hadede filmen og kun sagde ja af én bestemt årsag.
»Kill her, mommy! Kill her!«
Den første ’Friday the 13th’ er en ikonisk slasherfilm, om end den i en stor del af spilletiden også er en smule uengagerende. Henimod slutningen sker der dog noget interessant.
Efter 70 minutter med drab filmet fra morderperspektiv dukker en antageligt imødekommende ældre kvinde iklædt striksweater op og beroliger den forskræmte Alice, hvis venner alle er blevet slået ihjel af den brutale morder.
Hun præsenterer sig som Mrs. Voorhees og forsikrer Alice om, at det hele nok skal gå. Der går dog ikke længe, før hun vender på en tallerken og viser sit sande ansigt.
Hun fortæller, at hendes søn druknede i den nærliggende sø, og mens hun taler om ulykken, bliver hun stadig mere manisk. Facaden krakelerer, mens hun råber ordene »Jason should have been watched!«.
Hendes vrede er rettet mod de teenagere, som havde mere travlt med at dyrke sex end at gøre deres arbejde – nemlig at passe på børnene. Som den gode mor, hun er, hævner hun derfor sin søn gennem brutale mord på lejrledere.
Som en art omvendt Norman Bates begynder hun endda at tale som Jason. »Kill her, mommy! Kill her!«, bræger hun med en isnende barnestemme.
Ifølge manusforfatter Victor Miller var idéen med karakteren at skildre en mor, som man aldrig havde set hende før. At »vende mor og æbletærte på hovedet«, som han har formuleret det.
Kontrasten mellem æbletærte-mor og koldblodet dræber er da også svær ikke at blive både fascineret og skræmt af. Hun er med længder det mest mindeværdige ved den første ’Friday the 13th’-film.
Fra uskyldsren talkshowvært til brutal morder
At karakteren er blevet så ikonisk, skyldes ikke mindst den glimrende præstation fra Betsy Palmer.
Hun er gennemgribende intens i rollen og tørrer gulvet med resten af castet. De øvrige spillere er alle relativt uprøvede (inklusive en ung Kevin Bacon), men med Palmer på skærmen får man straks en følelse af, at der er en professionel til stede.
Det var dog ikke filmens verden, Palmer havde mest erfaring fra. Foruden optrædener i tv-serier havde hun mest slået sine folder på teaterscenen, mens de fleste nok kendte hende gennem morgen-talkshows og lignende tv-programmer.
Det gjorde, ifølge instruktør Sean S. Cunningham, at hendes image var »fuldstændig uskyldsrent«, mens Palmer selv beskriver sig som »naboens datter«.
Så meget desto større er chokeffekten, når hun i rollen som Pamela Voorhees pludselig myrder teenagere med skarptsleben kniv og maniske øjne.
Man mærker desuden Palmers teaterbaggrund i præstationen, som i den grad bærer præg af teatralsk overspil. Det passer dog perfekt til filmens tone. Alle overspiller i ’Friday the 13th’, men Palmer gør det med en overbevisende tyngde, som står i skarp kontrast til resten.
Bag kameraet var der dog også en slagside ved hendes forkærlighed for teater. Da hun skulle øve en slåskampskoreografi med Adrienne King, der spiller Alice, gav hun pludselig kollegaen en ægte lussing i ansigtet. Adrienne King faldt grædende til jorden. Reaktionen forbløffede Palmer, for som hun sagde: »Det var jo sådan, man gjorde på teatret«.
Åh nej, ikke gyserfilm!
Det var ikke just entusiasme for projektet, der fik Palmer til at gå så intenst til værks.
Da hun fik tilbuddet om at medvirke i filmen, var hendes Mercedes lige brudt sammen, og lønnen kunne akkurat betale for en ny. Perfekt timing.
Der var dog lige én hage, har Palmer fortalt: »Min agent sagde: ’Det er en gyserfilm’ og så sagde jeg ’nej, nej, nej, nej…’«.
Palmer fik tilsendt manuskriptet, og hun var bestemt ikke imponeret, men valgte alligevel at takke ja: »Jeg tænkte, ’sikke en omgang lort! Ingen kommer til at se den film. Den vil komme, og den vil gå, og jeg vil få min bil’«.
Sjældent har nogen taget så meget fejl. Den lille indie-produktion med et budget på omkring 600.000 dollars tjentehurtigt over 30 millioner. Publikum var ellevilde.
Anmelderne var ikke lige så begejstrede, og ’Friday the 13th’ fik da også en hård medfart. Den generelle holdning var, at filmen var en omgang ulækker exploitation, som ikke fortjente folks opmærksomhed.
Ifølge Betsy Palmer var der da også flere, som var udpræget skuffede over, at hun medvirkede i noget så frastødende og underlødigt. I dag er det dog rollen som Mrs. Voorhees, hun bliver husket for.
Hun fik ikke bare en ny bil. Hun skabte en karakter, der stadig har gyserfans’ interesse over 45 år senere.
Og med den nye ’Crystal Lake’-serie er der lagt op til en større granskning af karakterens psyke. Ved at rykke handlingen tættere på den skæbnesvangre drukneulykke får vi fortalt historien om, hvordan Mrs. Voorhees gik fra kærlig mor til hævngerrig morder.
Man kan måske være betænkelig ved den slags prequel-overforklaringer, men når serien har A24 – som tidligere har bidraget med ’Euphoria’ og ’Beef’ til streaminglandskabet – som afsender, er der god grund til at tro på, at vi kan få en oprigtigt hjerteskærende fortælling om sorg og tab.
Forhåbentligt får vi en følelsesmæssigt dybere tilføjelse til ’Friday the 13th’-franchisen.
’Crystal Lake’ har premiere 15. oktober på HBO Max.