OP- OG NEDTURE. Laura Christensen var kun ni år gammel, da Erik Clausen castede hende i ‘Min fynske barndom’, og kort efter blev hun landskendt som den fejlopererede Mona i Lars von Triers tv-succes ‘Riget’.
Siden fulgte barneroller i definerende 90’er-serier som ‘Taxa’ og ‘Strisser på Samsø’, inden hun markerede sig som teenagetalent i blandt andet gyseren ‘Midsommer’ og den Oscar-nominerede kortfilm ‘Om natten’.
Alligevel var det Christian E. Christiansens brutale debutfilm ‘Råzone’ fra 2006, der for alvor brændte Laura Christensens navn fast som en af sin generations helt store ungdomsstjerner.
Portrættet af den hårdtprøvede niendeklassepige Christina, der må udstå sin giftige venindegruppes eskalerende mobning og et mareridtsindgydende lag tæsk på et kældertoilet, indbragte hende både Bodil- og Robert-nomineringer.
Nu, 20 år senere, vender hun tilbage til sin karrieredefinerende karakter i opfølgeren ‘Råplan’. Men rollerne er byttet om. Teenagepigen Christina er blevet voksen og befinder sig nu som historielærer på sin gamle folkeskole, hvor en ny generation af unge piger, anført af talentet Ella Testa Kusk, bokser med et nutidigt ungdomsmiljø præget af digitale gabestokke, destruktive venskaber og kynisk social kontrol.
Den 42-årige skuespiller har senest imponeret i DR’s fængselsdrama ‘Huset’ og Prime Videos politiserie ‘Slangedræber’, og ‘Råplan’ er seneste store skridt i en karriere, der har strukket sig over mere end 30 år. Dog har rejsen fra barnestjerne til teenageidol til etableret voksenskuespiller også budt på udfordringer.
I Soundvenues format Op- og nedture fortæller hun om den udvikling og om rollen, der endelig gav hende voksenfodfæste i branchen. Og så deler hun, hvilken scene der gjorde hende allermest usikker under optagelserne til ‘Råplan’.
Summen af skuffelser
Hvad var den største optur under arbejdet med ’Råplan’?
»Det har helt klart været Ella (Testa Kusk, red.) og generelt alle de unge, der er med. De var for fede! Hver generation er sin egen, så jeg havde kæmpe optur over at få indblik i og lytte til deres perspektiv«.
»Den første forskel er selvfølgelig teknologien – smartphones, TikTok, Instagram og så videre. Det fandtes jo slet ikke dengang, jeg var ung. Jeg har en søn på 16 år, så det er også meget præsent i mit eget privatliv. Det der med at være online og på i de digitale fællesskaber forstår jeg ikke altid. Måske også fordi det jo ikke var en del af min generations ungdom. Men det er jo en fuldstændigt integreret del af at være ung i dag og derfor helt naturligt og vigtigt for os at have med i filmen«.
Hvilken dag var den vigtigste i din karriere?
»For mig markerede det et nyt og afgørende skridt den dag, jeg fik rollen i serien ‘Efterforskningen’ (TV 2-serien om drabet på Kim Wall, red.). Jeg havde været til casting, og instruktør Tobias Lindholm ringede til mig en halv time før, jeg skulle på scenen på teatret, og spurgte, om jeg ville have rollen. Jeg blev virkelig glad, men også virkelig bevidst om det store ansvar, der lå i at fortælle netop den historie«.
Hvad har skuffet dig mest i din karriere?
»Der kan være mange skuffelser og afslag i det her fag. Der er rigtigt mange nej’er for de ja’er, man får. Så det er mere en generel sum af skuffelser og ærgrelse end ét specifikt øjeblik. Men sådan er det. Det er en del af gamet for alle os, der er i det her fag. Det er et vilkår, som man går ind til med åbne øjne«.
»Det er aldrig rart at få et nej på noget, man gerne vil. Men det er svært at fremhæve et bestemt afslag, fordi når jeg får et nej, kan jeg ofte finde en mening med afslaget. Det gør jeg mig i hvert fald umage for at finde«.
Når intuitionen siger stop
Hvilken situation i dit liv har krævet størst mod?
»For syv-otte år siden ramte jeg et punkt, hvor jeg tænkte: ‘Jeg er meget langt fra at lave de ting, jeg egentlig gerne vil’. Der traf jeg en bevidst beslutning om at turde sige nej, når mavefornemmelsen fortæller mig det. Det blev en klar målsætning og rettesnor for mig«.
»Det kræver lidt mod at turde sige nej til projekter, for som skuespiller ved man ikke altid, hvornår den næste rolle kommer. Det er ikke, fordi jeg får kylet tilbud i hovedet hele tiden, men hvis min intuition siger, at det er forkert, og økonomien tillader det – der er jo nogle børn, der skal have noget mad – så siger jeg nej«.
Hvad var den lykkeligste dag i dit liv?
»Arbejdsmæssigt har der været mange. Og det at stå på optagelse i et projekt, man elsker, er grundlæggende lykkeligt. Men jeg får lyst til at nævne den dag, ‘Råzone’ havde premiere. Da vi optog den, anede vi ikke, hvad der skulle ske, eller om den overhovedet ville komme i biografen. Men til premieren husker jeg, hvor overvældende godt den blev modtaget, men også at folk blev rørte. Det var et kæmpestort øjeblik af lykke. Generelt når det, man selv har brændt for og er en del af, berører og rammer andre mennesker … det er hele grunden til, at jeg laver det, jeg gør«.
Hvornår var du sidst virkelig ked af det?
»Professionelt bliver jeg sjældent ked af det, men jeg kan blive enormt frustreret. At lave film er som at spille en fodboldkamp. Så hvis jeg føler, at jeg ikke selv leverer optimalt, kan det frustrere mig helt vildt og køre rundt i hovedet på mig, længe efter jeg er kommet hjem«.
»Under ‘Råplan’ havde vi en scene, der skulle optages sent om natten. Jeg var træt, det var koldt, og jeg skulle ramme en følelse, men samtidig også lave noget fysisk, der skulle være ret nøjagtigt. Det er der ikke noget usædvanligt i. Men jeg kunne simpelthen ikke ramme det, uanset hvad jeg gjorde. Christian (E. Christiansen, red.) prøvede virkelig diplomatisk at sige: ‘Laura, kan du gå lidt tilbage, så du rammer lyset’, og jeg rodede bare rundt«.
»Der er også en scene, hvor jeg skulle kaste en kaffekop. Man tænker, ‘hvor svært kan det være?’, men det viste sig at være umuligt! Jeg ramte alle andre steder end mærket, så den røg ind i væggen fire eller fem gange. Til sidst var de sådan ‘okay, vi stopper bare her’. Det lyder jo helt latterligt, men tog en del tid, og selvom det handlede om en åndssvag kaffekop, så gider jeg jo ikke ikke at levere det, jeg skal«.
Vejen til helvede …
Hvad er den dårligste oplevelse, du har haft i dit professionelle liv?
»Jeg har faktisk ikke rigtigt haft decideret dårlige oplevelser i mit professionelle liv. Men det er mest krævende, når der er et fravær af arbejde. Jeg har lagt mærke til, at det for mit vedkommende, har været mest tydeligt i overgangsfaserne – især fra at være ung pige til at blive voksen skuespiller. Det var krævende at vente på, at en både selv og omverden forstod, at jeg var klar til en ny type af roller«.
»’Efterforskningen’ markerede et tydeligt skifte for mig. For første gang spillede jeg en karakter, som udelukkende var på arbejdspladsen, fordi hun var dygtig til sit arbejde. Jeg var 35 år og mor til to, så rollen matchede for første gang det sted, jeg selv befandt mig i mit voksenliv«.
Hvad er den største udfordring, du har overkommet?
»Nu er det sådan, at jeg heldigvis elsker professionelle udfordringer. Så det var både et privilegie og en stor udfordring at skulle skabe min karakter Christina igen 20 år senere i ‘Råplan’. Hvor meget af hende bærer hun stadig med sig, nu hvor hun er blevet voksen? Christian (E. Christiansen, instruktør, red.) og jeg talte rigtig meget om hendes bagage i de mellemliggende 20 år. Det var en fantastisk gave, men også et stort ansvar, for der er mange, der har et forhold til Råzone«.
»Det er en spejlingshistorie. Christina ser 100 procent sig selv i Mathilde, og et af filmens store temaer er, at man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer. Selvom man som voksen gerne vil give sine erfaringer videre, så er den næste generation nødt til at gøre sig sine egne. Som voksen må man vente og så være der, når det går galt, i stedet for at prøve at redde dem på forhånd. For som man siger: Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner«.
Hvad gør du, hvis du har brug for en optur i din hverdag?
»Jeg ser en god film! Jeg har lige set filmen ‘I Swear’ om en ung mand, der har Tourettes syndrom. Den var fuldstændig fantastisk – rørende, sjov, hård og smuk. Det kan virkelig begejstre mig uendeligt at se en god film«.
‘Råplan’ har biografpremiere 8. oktober.