Man kan gøre noget for plottets skyld, og så kan man spille 3D-skak med virkeligheden.
Sæt begge dele i yderste potens, og du får filmverdenens i disse uger mest omtalte mand, Nathan Fielder, der siden starten af 2010’erne har udviklet sig til den ukronede mester af at skabe tv-serier, som det er svært at beskrive, hvis man skal bruge traditionelle genrebetegnelser som dokumentar, reality og satire.
Modsat de ting, DR har stoppet ned i halsen på folk under den fane i årevis, er det faktisk som »at bevidne et socialt eksperiment«.
Samtidig er instruktøren bag den foreløbigt kun USA-aktuelle dokumentar om Theranos-skandalestifter Elizabeth Holmes, ‘You Can See Everything’, stort selv altid selv i centrum i en grad, så hans praksis er uadskillelig fra, hvem og hvad han selv gør på skærmen.
Tv-tryllekunstnerens første job i tv-branchen var på det canadiske ‘Idol’, og selvom han efterfølgende selv har formet alle sine egne koncepter, er årtusindeskiftets reality-guldalder i den grad en rød tråd i hans værk.
Det samme er den anden centrale baggrundsinformation, man kan finde på Fielders Wikipedia-side: At Fielder som ung var del af en improvisationsteatertrup, der også husede teenagere som Seth Rogen.
For det er i kombinationen af timet og tilrettelagt og komplet uforudsigelig komik, magien opstår.
Fielder er i den grad en figur, der som et talentshow forsøger at skabe de ultimative vilkår for, at det chokerende og potentielt akavede kan blomstre. Og gerne tilsidesætter bekymringer om etik og konsekvenserne for de medvirkende.
Samtidig er hans schtick bundet op på hans evne til selv at deltage i vanviddet uden at fortrække en mine.
Fielder har i årevis været en helt for en særlig niche af nørder, og han har haft opbakning fra solide kanaler som Comedy Central og HBO Max, der har postet penge i projekter, der umuligt kan have været en god forretning – udelukkende fordi han er så toneangivende en kunstnerisk profil.
‘You Can See Everything’, hvor han flytter ind hos techsvindleren Holmes 34 dage før, hun skal i fængsel, er dog godt på vej til at give ham det helt store mainstream-gennembrud. Man skal tilbage til Michael Moores milepæl ‘Fahrenheit 9/11’ for at finde en dokumentar med samme gennemslagskraft ved de amerikanske billetluger, og mange gætter allerede på, at filmen kan blive den første dokumentar nogensinde til at blive Oscar-nomineret i hovedkategorien Bedste Film.
Mens vi prøver at manifestere en snarlig dansk premiere med vores mest ublinkende Elizabeth Holmes-røntgenblik rettet mod filmens danske distributør, viser vi rundt i Fielders hurlumhejhus af eksperimenterende tv.
Han har nemlig gjort sindssyge ting i årevis.
1. Risikerede at blive sexforbryder
Det er lige så svært at vælge det skøreste øjeblik i ‘Nathan for You’, som det er at vælge det mest normale. Hele Fielders gennembrudsserie, som kørte fra 2013-2017, er en perlerække af de absurditeter, som opstår i hans krydsbestøvning af middle America og performancekunst.
Under dække af at være forretningsekspert (han har en middelmådig canadisk business-bachelor) agerer han guru for nødlidende små erhvervsdrivende som en virkelig underlig version af Gordon Ramsay i ‘Kitchen Nightmares’. Alle ideerne er åbenlyst elendige – til gengæld bliver de taget virkelig langt.
Fra der i allerførste afsnit kommer froyo med lortesmag ud af hanen i en froyo-butik, bliver de forskellige gimmicks kun mere outrerede.
En af kronjuvelerne var, da Fielder pludselig hang lænket fast i håndjern til en stålramme, hvor en robotklo stod klar til at lyne hans bukser op foran en gruppe børn og en politibetjent, der i så fald kunne dømme ham for blufærdighedskrænkelse og få ham på listen over dømte sexkrænkere, hvis han ikke lykkedes med at lirke sig fri på 90 sekunder.
Lige så sigende ‘The Claw of Shame’ er om Fielders metode, var vanviddet ingenlunde enestående for ‘Nathan for You’s fire sæsoner. Han bedrev både udstyrsstykker som den virale Dumb Starbucks (en kopi af Starbucks, bare dum) og udviklede tøjmærket Ice Summit, der udover at lave kvalitetsvindjakker fremmede information om Holocaust.
For ikke at tale om dengang han påtog sig rollen som en anden mand, der var spærret inde i en hytte, mens Fielder, forklædt som ham, skaffede ham en kæreste ved at gå på line over to højhuse.
På mikroplan så man hele vejen igennem dog også, hvordan Fielders måde at interagere med mennesker på fik dem til at gøre decideret uforståelige ting. Som kioskejeren, der tilstod, at han yndede at drikke sit barnebarns tis, når han blev bange.
2. Så hjalp han en løgnerisk quiz-fan
Da Nathan Fielder efter ‘Nathan for You’ vendte tilbage i dokumentarserieform med ‘The Rehearsal’, fortsatte han med at orkestrere virkeligheden til de mest outrerede scenarier. Alting fik bare lige et nøk op – også fornemmelsen af, at han faktisk mente det alvorligt.
Med en målsætning om, at øvelse gør mester, hjalp han her forskellige mennesker med at forberede sig på vanskelige situationer i det virkelige liv.
I det allerførste afsnit virker det nogenlunde overskueligt. Fielder har opstøvet en mand med et problem, der lyder fjollet, men bliver behandlet med så ypperlig seriøsitet, at det bliver endnu mere syret at se på. Han skal fortælle sit quizhold gennem mange år, at han ikke har den kandidatgrad, han har påstået.
Det er sæsonens “bløde” start, der alligevel udfolder sig som sin egen kinesiske æske af iscenesat virkelighed og skuespillere,samt en række daglige gåture, hvor Fielder poder sit emne med quizsvar for at sørge for, han har klaret sig godt inden erkendelsesøjeblikket.
3. Hvorefter han traumatiserede sit fiktive barn
Herefter sætter han sig for at hjælpe en kvinde med at finde ud af, om hun er klar til at få børn. Det sker selvfølgelig ved … at skabe en simulation, hvor babyer og børn spiller rollen som hendes børn, der bliver skiftet ud løbende, så hun på to måneder gennemlever sit barns liv fra 0 til 18 år! Og i øvrigt når han også lige at skaffe hende en mand, der dog undervejs smutter, så Fielder selv må træde til.
I processen bliver hans egne tanker om et eventuelt biologisk faderskab således et lige så stort tema. Men til sidst i sæsonen viser det sig, at især ét af hans fiktive børn har knyttet sig til ham, i en grad de ikke har forberedt sig på. Hvilket er hjerteskærende og absurd.
‘The Rehearsal’s baby-eksperiment er lige så utroligt, som det konstant udfordrer ens etiske kompas. Det blev ét af Fielders mest kritiserede stunts.
Ikke desto mindre var det også et sindrigt eksempel på, at Nathan Fielder er et slangemenneske i mødet med enhver forventning om moralske grænser.
4. Gav sig selv en mikropenis
Man kan ikke klandre Nathan Fielder for at være forfængelig.
Det ser man ikke mindst i fiktionsserien ‘The Curse’, som han har skrevet og instrueret sammen med en anden af filmbranchens fremmeste galninge: Benny Safdie.
Her legemliggør Fielder og Emma Stone bæredygtighedskendisserne Whitney og Asher Siegel, der kæmper for at bryde igennem som tv-værter med et program, hvor de, med frelserkomplekser en masse, pådutter fattige mennesker CO2-neutrale huse og meningsløse jeansforretninger.
Karakteristisk for Fielder er hans egen karakter ikke blot så moralsk forkastelig, at Frank i ‘Klovn’ fremstår gudfrygtig, men også indehaver af en mikropenis. Udover at være den ultimativt kastrerede hankat formår Asher også at arte sig så nederdrægtigt, at han bliver forbandet af et barn på en parkeringsplads.
Som det altid er tilfældet, kan det godt blive vildere. Jeg vil ikke afsløre, hvad der sker med Nathan Fielder i seriens finaleafsnit, men hvis man vil vide det, kan man læse det her.
5. Blev animatronic-ammet
Hvis ‘The Rehearsal’ sæson ét var Fielder i maraton-mode, eleverede han til ekstremsport i sæson to.
I stedet for seperate øvelser fokuserede han nu hele sæsonen på at undersøge, hvordan man kan undgå flystyrt.
Udover at bygge en hel lufthavn tog projektet dog især en uforudsigelig drejning, da han i tredje afsnit ‘Pilot’s Code’ valgte at genopføre den berømte heltepilot Kaptajn Sullys selvbiografi: fra fødslen og frem til dagen, hvor han nødlandede et helt passagerfly på Hudson-floden (til tonerne af Evanescence, hvis man skal tro den konspirationsteori, han lancerer i samme afsnit).
Således blev vi beriget med billedet af Nathan Fielder i rollen som baby-Sully i den orale fase, blebærende, suttende på sin gigantiske animatronic-mor.
6. Og blev pilot!
Hele Sully-stuntet var næsten så vildt, at det blegnede, da serieskaberen i sæsonens hæsblæsende finale afslørede, at han undervejs også selv havde uddannet sig til pilot og tog publikum med på sin første flyvning – selvfølgelig med 150 skuespillere om bord som passagerer.
Efterfølgende prøvede han at gøre begivenheden kendt som »miraklet over Mojave-ørkenen«.
‘The Rehearsal’ kan ses på HBO Max, ‘Nathan for You’ kan ses på Pluto TV, ‘The Curse’ kan ses på SkyShowtime. ‘You Can See Everything’ afventer dansk biografpremiere.