Dansk Netflix-serie kåret som årets bedste – DR-drama tager tre priser

Dansk Netflix-serie kåret som årets bedste – DR-drama tager tre priser
'Uniformen'. (Foto: Per Arnesen)

Torsdag aften var den danske og nordiske seriebranche samlet på Aarhus Rådhus for at hylde årets bedste serieproduktioner, da Series Awards for sjette gang løb af stablen. I alt blev der uddelt 12 priser, herunder en ny pris for musikken.

Det blev især den populære DR-serie ’Uniformen’, der løb med meget af opmærksomheden.

Med tre priser blev den aftenens mest vindende serie, blandt andet takket være Soheil Bavi, der modtog prisen for Bedste skuespilpræstation.

Derudover blev instruktør Jonas Alexander Arnby og manuskriptforfatterne Oscar Dyekjær Giese og Anders Frithiof August belønnet for henholdsvis instruktionen og manuskriptet til ’Uniformen’.

‘Kastanjemanden’ sæson 2. (Foto: Tine Harden/Netflix)

Aftenens fornemste hæder tilfaldt dog Netflix’ ’Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’, der både blev kåret til Bedste serie og Bedste fortløbende serie.

’Slangedræber’ og TV 2-serien ’Sygeplejeskolen’ forlod heller ikke det jyske fastland tomhændede. Førstnævnte blev hædret som årets bedste krimiserie, mens seerne pegede på ottende sæson af ’Sygeplejeskolen’ som deres favorit.

Årets Series Awards bød også på en ny kategori. For første gang blev der uddelt en pris for Bedste score, som hylder komponisterne bag musikken til danske og nordiske serier.

Den første pris af sin slags gik til komponist Christian Balvig for hans arbejde på TV 2-dokumentarserien ’Mors drenge’, der også blev hyldet som årets bedste dokumentarserie.

‘Series Awards’. (Foto: Alexander Håkansson)

Talentprisen gik til Mariama Rohey Khan for hendes skuespilpræstation i DR-serien ’Si’r det bar’.

Årets vindere er udvalgt af en fagjury bestående af film- og serieekspert Ann Lind Andersen (forperson), leder af manuskriptuddannelsen på Den Danske Filmskole Kim Leona, film- og serieskaber Anna Emma Haudal og manuskriptforfatter Mehdi Avaz.

Her er samtlige vindere ved Series Awards 2026:

Bedste serie

’Tælle til en, tælle til to’

’Slangedræber’

’Uniformen’

Bedste skuespilpræstation

Pilou Asbæk, ’Slangedræber’

Mikkel Boe Følsgaard, ’Tælle til en, tælle til to’

Soheil Bavi, ’Uniformen’

Mira Elisa Obling, ’Slangedræber’

Danica Curcic, ’Tælle til en, tælle til to’

Bedste instruktion

Anders Ølholm og Kaspar Munk, ’Slangedræber’

Jesper Dalgaard, ’Mors drenge’

Jonas Alexander Arnby, ’Uniformen’

Talentprisen

Mariama Rohey Khan, skuespilpræstation, ’Si’r det bar’

Karl Friis Forchhammer, instruktion og manuskript, ’Christiania’

Oscar Dyekjær Giese, manuskript, ’Uniformen’

Bedste manuskript

Dorte W. Høgh og Emilie Lebech Kaae, ’Tælle til en, tælle til to’

Oscar Dyekjær Giese og Anders Frithiof August, ’Uniformen’

Anders Ølholm, ’Slangedræber’

Bedste dokumentarserie

’Sebastians sidste rejse’

’Mors drenge’

’Dynastiet Mærsk’

’Christiania’

Bedste krimiserie’

Sommerdahl 7’

’Slangedræber’

’Tælle til en, tælle til to’

Bedste komedieserie

’Klovn 11’

’Tak for ingenting’

’De bedste år 2’

Bedste fortløbende serie

’Valdes jul – Vintermiraklet’

’Tælle til en, tælle til to’

’De bedste år 2’

Bedste nordiske serie

’A Better Man’

’Hundarna’

’Den danske kvinde’

Bedste score

Sune Martin, ’Høst’

Christian Balvig, ’Mors drenge’

Martin Juel Dirkov, ’Slangedræber’

Publikumsprisen – Aarhus Seriepris

’Bag enhver mand 2’

’De bedste år 2’

’Høst’

’Tælle til en, tælle til to’

’Klassen 21’

’Klovn 11’

’Mindernes ø’

’Rivalerne’

’Slangedræber’

’Sommerdahl 7’

’Sygeplejeskolen 8’

’Tak for ingenting’

’Uniformen’

’Valdes jul – Vintermiraklet’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af