Lige om lidt gør nyt tiltag det endelig billigere at være filmelsker i Danmark

Lige om lidt gør nyt tiltag det endelig billigere at være filmelsker i Danmark
'Donnie Darko'. (Foto: PR)

Du har måske hørt rygter fra cineastiske venner i andre europæiske storbyer om, at det er billigere at gå i biografen.

Det bliver det endelig også for filmelskere i Danmark, når tiltaget Cineville går i luften herhjemme 10. november.

Ordningen er et medlemsskab, hvor man for en fast månedlig pris kan se alle de film man vil i række udvalgte selvstændige biografer.

I modsætning til Nordisk Films Bioplus-abonnement, der er et lignende koncept, får man med Cineville mulighed for at se nogle af de film, der er forankret i arthouse-biografernes udvalg.

Initiativet dækker nationalt. I København giver det adgang til Empire Bio, Grand Teatret, Gloria og Vester Vov Vov, mens man på resten af Sjælland får adgang til Café Slotsbio i Hillerød, Reprise Teatret i Holte, Hundested Kino og Parkteatret i Frederikssund.

»I Grand og Empire glæder vi os absurd meget til at gøre København til en ægte CINE-VILLE«, skriver de to Københavner-biografer i et opslag på Instagram.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I Århus er der fri adgang til Øst for Paradis, mens det i Odense gælder Cafe Biografen. Biffen Nordkraft i Aalborg, Nicolai Biograf i Kolding er også del af ordningen.

Da Cineville er særligt angler efter at gøre biografkulturen til en del af hverdagen for de unge (hvis biografbesøg ifølge målinger fra DFI er halveret siden 2012), er det billigere for dem under 29 år. Her koster det 199 kroner om måneden, mens man fra 30 og op må slippe 229 kroner.

Udover adgangen til almindelige biografvisninger, vil Cineville også arrangere særlige klubvisninger og events.

At dømme på promoveringen fra Empire Bios Instagram eksisterer der også allerede Cineville-kasketter, der rummer masser af potentiale, for dem der holder af at performe rollen som filmfan i bybilledet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af