Den tidligere præsident Donald Trump lancerede mandag sit nye sociale medie Truth Social, men det var ikke uden store problemer.
For selvom appen er røget direkte ind i toppen af de mest downloadede gratis apps i USA (den er endnu ikke tilgængelig udenfor landet), rapporterer flere brugere om adskillige problemer, skriver CNET.
Det er blandt andet oprettelsen af profiler, der må siges at være essentiel for en ny platform, som åbenbart er gået helt skævt, hvilket resulterer i en typisk »Noget er gået galt. Prøv venligst igen«-fejl.
De brugere, der er kommet igennem nåleøjet, risikerer derimod at ende på en venteliste, da trykket på tjenesten åbenbart er for højt.
Truth Social – som mest af alt ligner en klon af Twitter – er Trumps nye sociale medie og efterhånden den eneste platform, han ikke er bandlyst fra.
Således har både Twitter, Facebook og YouTube har smidt den tidligere præsident på porten efter hans ytringer under og efter det magtfulde embede.