Henrik Vibskov i Paris: Se billederne fra showet

Som den eneste danske designer med sit navn fast på show-skemaet, viste Henrik Vibskov i fredags sin efterårskollektion frem under den netop overståede herremodeuge i Paris.

Med kollektionen, der har fået titlen ’Messy Massage Class’, bød Vibskov på et karakteristisk miks af imponerende 3D-strik-kreationer, brede og stumpede bukser, head-pieces, suits samt dunjakker i stærke farver og mønstre.

Inspirationen bag kollektionen har været et massage-tema(!), hvilket blev understreget af et stort display af ophængte gummihænder, der på vanlig Vibskov-vis transformerede fremvisningen til halvt kunstinstallation og halvt modeshow.

Designerens velkendte overdimensionerede silhuetter og prints var gennemgående gennem kollektionen. Detaljer som kraftige garnfrynser, håndmotiver og indviklede mønstre gav ekstra dimensioner til de mange lag-på-lag-outfits, der vandrede ned af catwalken omgivet af tunge tæpper og masserende gummihænder.

Læs også: Årets bedste: Henrik Vibskovs 2014-favoritter

Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15
Henrik Vibskow - A/W15

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af