Chatroulette – det virtuelle land af mælk, honning og ar på sjælen – kan rent faktisk bruges til noget, udover at vise børn, hvorfor man ikke skal stole på fremmede. Det demonstrerer et lille, britisk filmstudie i den virale video herover.
De har lavet et scifi-computerspil med zombier – i virkeligheden. Det har de koblet til Chatroulette, Omegle og Skype, så de tilfældige personer, de chatter med, skal agere spiller og styre spillets protagonist gennem det virkelige univers.
Det er både virkelig gennemført, underholdende og et meget anderledes take på, hvordan små filmstudier kan gøre opmærksom på sig selv. Viral video: Mission accomplished.
Hvis du også sidder og klør dig i håret over, hvordan de har gjort det, så tjek behind the scenes-videoen herunder.
Læs også: Nyt horrorspil til mobilen lukker monstre ind i dit hjem