Efter kontroversiel betalings-opdatering: Snapchat retweeter haters

Efter kontroversiel betalings-opdatering: Snapchat retweeter haters

Snapchat udrullede i går en opdatering, der skal være med til at skabe profit hos den gratis app. Fra og med den nye opdatering kan du købe ekstra replays – som du hidtil kun har haft én af om dagen – til cirka 2,20 kroner pr. stk.

Naturligvis er der en del, der er utilfredse med den opdatering, hvilket de har det med at lufte på Twitter. Men Snapchat, der er notorisk ung med de unge, viste, at de var pisseligeglade, så de gik på et regulært flip, hvor de blindt retweetede alt, hvad der blev skrevet om opdateringeren – også fra alle deres haters. Uden at svare dem. Bare retweets.

Her er et udpluk af negative tweets, Snapchat videreformidlede til sine 943.000 følgere:

 

Til gengæld er der også de, der respekterer Snapchat for opdateringen og giver dem ros for en god måde at generere et indkomstflow. Der var også en del, der bare observerede, hvad Snapchat havde gang i, og syntes det var grineren.

 

Og til syvende og sidst var der en del, der bare havde det sjovt med opdateringen Lenses.

Det er ikke første gang, Snapchat laver den slags bizarre marketingstunts. For et par måneder siden fik de enormt meget omtale for en underlig, kedelig amatørvideo henvendt snapchatteres forældre. Og for et par uger siden smækkede de enorme reklamer op i USA, udelukkende med deres logo – ingen forklaring.

Opdateringen, som vi omtalte i går, havde desuden et par overraskende elementer, som Snapchat ikke selv afslørede. Du kan nu ændre emojien ved siden af din bedste ven og desuden se, hvad de forskellige emojis betyder.

Læs også: Snapchat-opdatering giver dig nye, spøjse filtre og ubegrænsede replays

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af