Boomerang hedder Instagrams nye selvstændige app, der laver ultrakorte videoer, der looper i det uendelige. Det føder direkte ind i en tendens som Twitters Vine-videoer i flere år har været bannerfører og senest Apples Live Photos er eksponent for.
Appen fungerer ved at du tager fem billeder, der bliver omdannet til en video på bare et sekund. Det er dermed mere et levende billede end en video. Appen gemmer din optagelse på din telefon, så den let kan deles på Instagram, Facebook, Twitter og så videre. Boomerang er dermed ikke direkte koblet til Instagram, men blot en søster-app til Instagrams andre børn Layout og Hyperlapse.
Appen minder meget om appen PHHHOTO, der kan stort set det samme.
Boomerang er ude til iOS nu og burde også være på ude til Android, men i øjeblikket dukker den ikke op i Google Play.
Læs også: 50 Cent har stadig sine lunch money: Poserer på Instagram med bjerge af penge