Alt ved r’n’b-sangeren Jesse Grahams sagsanlæg mod Taylor Swift er komplet bizart: Dels sagsøger han hende for 42 millioner dollar over rettighederne til udtrykket ‘haters gonna hate‘ og ‘players gonna play’, som han mener, han har opfundet og TayTay udnytter på ‘Shake It Off’. Det svarer til Dr. Evils far, der påstår, han har opfundet spørgsmålstegnet.
Jesse Graham lagde i øvrigt sag an efter han havde anmodet om at blive krediteret som sangskriver på nummeret – og få taget en selfie med Taylor Swift. Det nægtede Taylor Swifts stab og Jesse Graham lagde derfor sag an.
Han valgte desuden at føre sagen uden advokat, hvilket nok ikke er det smarteste træk, når man har en relativt tynd sag over for en af vor tids bedst betalte popstjerner.
Nu har sagen fået et ligeledes bizart, men meget passende punktum i form af dommerens afvisning af sagen. Den er nemlig spækket med Taylor Swift-lyrics.
A ridiculous Taylor Swift dismissal order is the only way to toss out a ridiculous Taylor Swift #copyright lawsuit. pic.twitter.com/5JAc7iAzVz
— Bill Donahue (@BDonahueLaw360) 12. november 2015
Hvis sagen lige skulle have en ekstra, ærkeamerikansk dimension, skulle Taylor Swift sagsøge dommeren for at bruge hendes tekster.
Læs også: Taylor Swift langer ud efter Spotify efter Apple Music efterkom hendes krav