Historien om Gamergate bliver filmatiseret – muligvis med Scarlett Johansson i en hovedrolle

Historien om Gamergate bliver filmatiseret – muligvis med Scarlett Johansson i en hovedrolle

Sidste år blev Internettet sat alvorligt i brand, da en kompleks og hadefuld kontrovers omkring køn, etik og chikane i gamingverden brød ud i lys lue. Det bliver nu filmatiseret på baggrund af en af kontroversens centrale aktørers erindringer, der udkommer næste år.

Zoe Quinn hedder forfatteren til filmens forlæg. Hun blev ufrivilligt og ganske uforvarende en del af kontroversen, da en ekskæreste udgav et blogindlæg om hende og hendes spil ‘Depression Quest’. Zoe Quinn besluttede sig for at svare igen og dermed var Gamergate født.

Zoe Quinns bog ‘Crash Override: How to Save the Internet From Itself’ er sat til at udkomme i september næste år. Men allerede nu har produceren Amy Pascal og hendes produktionsselskab erhvervet sig rettighederne til filmatisering af bogen. Ifølge thewrap.com er Scarlett Johansson meget interesseret i at påtage sig den centrale rolle som Zoe Quinn i filmen.

Læs også: Kommentar: SXSW’s tragikomiske overgivelse til internetbøller udstiller nettets chikanekultur

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af