Alt tyder på at Apple Musics radiokanal Beats 1 får selskab af helt op til fire nye radiokanaler. Apple har i al fald taget de første skridt og erhvervet sig trademark-rettighederne til Beats 2, 3, 4 og 5. Det skriver The Next Web.
Ordlyden for rettighederne er den samme som for Beats 1, så det tyder på, at de fire eventuelt nye kanaler også vil fungere som 24 timers radio. Når man trademarker et brand, så lyder klausulen at man skal use it, or lose it, så Apple har sandsynligvis ikke gjort det, bare for at have rettighederne.
Hvis ikke Beats 1 med radioværter som St. Vincent, Elton John, Drake, Dr. Dre, Pharell – for bare at nævne nogle få – var ambitiøst nok, så er det her i hvert fald. Det er svært at gisne om formen, men det kunne være en mulighed at Apple fordelte nogle af Beats 1’s mange musikalske koryfæer til de nye kanaler, så også Beats 1 blev mere fokuseret i sit udtryk og hver radiokanal får hver sit islæt.
Læs også: Den endelige dom: Skal du blive eller skride fra Apple Music?